Skip to content

Vores butik og telefon er lukket fra torsdag d. 5. juni til og med mandag d. 9. juni pga. Grundlovsdag og pinse. Hjemmesiden er som altid åben for tilmeldinger.

Billede fra fransk by og fransk café

Fransk 1b+2 (A1)

Kurset er for deltagere, der har lært lidt fransk og kan lidt elementær grammatik, men ikke helt er klar til niveau 2.  Tempoet på kurset er højt, og vi underviser efter Vibeke Gades 'Franskbogen' fra forlaget Systime (grundbog + øvebog). Efter kurset kan du gå videre til Fransk 3.

Praktiske oplysninger og sprogtest

Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.

Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.

Lærebøger:

Lærebogssystemet Franskbogen (6. eller 7. udgave) af Vibeke Gade fra forlaget systime bruges på niveau 1 til 2 og delvis på niveau 3.

Systemet består af en tekstbog og en øvebog. Tekstbogen fås både som trykt bog og som iBog. Hvis du vælger den trykte bog (som er rarest at sidde med til undervisningen), kan du supplere med en licens til iBogen for at få adgang til systemets lydside. Du kan med fordel købe en licens til iBogen gennem FOF Aarhus (pris: kr. 90,- for 1-årig licens og kr. 115,- for en 2-årig). Øvebogen findes dog kun i en trykt udgave (5. udgave).

Køb af licenser aftales første mødegang. De fysiske bøger kan købes/bestilles enten hos boghandleren eller direkte via forlagets hjemmeside, mens iBogen kun kan købes via forlaget eller FOF Aarhus (se ovenfor). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af den fysiske tekstbog (6. eller 7. udgave) på FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.

Bøger og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 18.09.2025 17:00-18:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Sarah Kramer Gassem
2 Torsdag 25.09.2025 17:00-18:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Sarah Kramer Gassem
3 Torsdag 02.10.2025 17:00-18:50 Fjordsgade forenings- og fritidshus Sarah Kramer Gassem
Se alle Se færre
Sarah Kramer Gassem | underviser, fransk FOF Aarhus
Underviser

Sarah Kramer Gassem

Jeg er uddannet cand. mag. i fransk og arabisk sprog og kultur.

Jeg har undervist i fransk mundtligt sprog på universitetet, og jeg mener at mundtlighed og grammatik går hånd i hånd, når man lærer et nyt sprog.

Det franske sprog og det multikulturelle samfund man finder i Frankrig har altid interesseret mig, og gennem mine studier har jeg beskæftiget mig særligt med mødet mellem den franske og nordafrikanske kultur. Derudover elsker jeg at nørde med sprogets små finurligheder og grammatiske udfordringer.