Skip to content
Bro i Frankrig, sprogkursus i FOF Aarhus

Fransk 1b (A1) - online

Fransk 1b (A1) - online

Du har beskæftiget dig lidt med fransk men føler dig usikker og vil gerne repetere noget af det grundlæggende uden at skulle begynde helt forfra.

Efter kurset kan du gå videre på et Fransk 2.

Er du i tvivl om valg af niveau, kan du teste dig selv via en online-test i fransk.

Undervisningen foregår online via Zoom. Zoom er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller smart-/ iPhone med kamera og lyd. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra underviseren.

Lærebøger:

Lærebogssystemet Franskbogen (6. eller 7. udgave) af Vibeke Gade fra forlaget systime bruges på niveau 1 til 2 og delvis på niveau 3.

Systemet består af en tekstbog og en øvebog. Tekstbogen fås både som trykt bog og som iBog. Hvis du vælger den trykte bog (som er rarest at sidde med til undervisningen), kan du supplere med en licens til iBogen for at få adgang til systemets lydside. Du kan købe en 6 måneders licens til iBogen gennem FOF Aarhus til 80 kr. (hvis du selv køber licensen hos forlaget, har du kun adgang til at købe enten en 1- eller 4-årig licens). Øvebogen findes dog kun i en trykt udgave (5. udgave).

Køb af licenser aftales første mødegang. De fysiske bøger kan købes/bestilles enten hos boghandleren eller direkte via forlagets hjemmeside, mens iBogen kun kan købes via forlaget eller FOF Aarhus (se ovenfor). Du kan også forsøge at skaffe dig et brugt eksemplar af den fysiske tekstbog (6. eller 7. udgave) på FOF Aarhus’ Bogbase på Facebook.

Bøger og undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.