Skip to content
latin | FOF Aarhus | Undervisning

Latin for øvede

Latin for øvede

Kurset giver en indføring i det latinske sprog og i det antikke Rom og gør deltagerne i stand til at læse lettere latinske tekster. I hver lektion oversætter vi latinske øvelsestekster og taler om teksternes grammatik og indhold. Der vil være en læselektie fra gang til gang.

Kurset henvender sig til alle, der har interesse for latin, og som tidligere har beskæftiget sig med sproget. Deltagerne har kendskab til de mest almindelige verber i præsens, imperfektum og imperativ, og det forventes også, at man på et tidspunkt har arbejdet med substantivers, adjektivers og pronomeners bøjning og kender til basal sætningskonstruktion.

Der anvendes en lærebog, som med sine tematiske kapitler giver indblik i romersk kultur og dagligliv, samtidig med at den opbygger et grundlæggende ordforråd og introducerer ny grammatik. Latinske originaltekster inddrages undervejs.

Kurset er en fortsættelse af kurset Latin for letøvede, men nye deltagere er velkomne.

Undervisningsmaterialer

Kursets lærebog er Familia Romana af Hans H. Ørberg. De første 15 kapitler er blevet gennemgået i kurset Latin for letøvede. Du skal selv anskaffe dig lærebogen.

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen.