På dette begynderkursus lærer du det russiske sprog og får indsigt i russiske kultur- og samfundsforhold. Mange ord bliver straks forståelige, når du lærer det kyrilliske alfabet. Du skal regne med en del hjemmearbejde, og det er en fordel at have kendskab til grundlæggende grammatiske begreber.
Lærebog:
Vi bruger lærerbogen Møde i Petersborg (tekst og øvebog). Deltagerne skal selv anskaffe bøgerne. Undervisningsmaterialerne er derfor ikke inkluderet i prisen.
Undervisningen foregår online via Zoom. Zoom er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller smart-/iPhone med kamera og audio. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra underviseren.