Skip to content
Billede af gadeskilte i Berlin, Lützowstrasse

Tysk til rejsen - sprog og kultur for begyndere (A1-A2)

Tysk til rejsen - sprog og kultur for begyndere (A1-A2)

Er du nysgerrig på at rejse til de tysksprogede lande og områder som f.eks. Alperne eller besøge hovedstæderne Berlin eller Wien? Og vil du gerne lære at kommunikere på tysk under dine rejser?

Hvis du har sprogkundskaber på niveau A1-A2 og ønsker at blive bedre til at tale tysk i praktiske rejse-situationer, er dette kursus lige noget for dig. Vi dykker ned i kulturen og de spændende turistområder i Tyskland, Østrig og Schweiz, og du lærer de vigtigste udtryk og vendinger, der gør din rejseoplevelse både lettere og mere autentisk.

Gennem små dialoger, korte tekster, videoer og lytteøvelser træner vi dagligdags samtaler som f.eks. bestilling på caféer og restauranter, at tjekke ind på hoteller og spørge om vej. Vi fokuserer på spontan praktisk kommunikation i en afslappet atmosfære frem for sproglig korrekthed, hvilket hjælper dig med at blive bedre til at tale med de lokale.

Praktiske oplysninger og sprogtest

Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du med fordel tage vores gratis online sprogtest. Du er også velkommen til at kontakte vores sprogafdeling på tlf. 8612 2955 eller mail@fof-aarhus.dk, hvis du har brug for vejledning.

Niveaubetegnelsen i parentes efter kursusnavnet refererer til Den Fælles Europæiske Referenceramme (CEFR), som angiver europæiske standarder for sprog. Læs mere om CEFR.

Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i prisen.