Skip to content

Underviser til sangholdet Jazz Vocal

FOF Aarhus søger underviser til sangholdet ”Jazz Vocal – øvede”

FOF Aarhus tilbyder et bredt udvalg af sanghold på forskellige niveauer lige fra ”Jeg kan ikke synge” til øvede. Det er hold med max 6 deltagere og holdene mødes fast 1 gang ugentlig med 1 time og 50 minutters undervisning pr. gang.

 

Til efterårssæsonen 2023 mangler vi undervisere til følgende hold:

Jazz Vocal – øvede: mandage kl. 17.30-19.20 i Fjordsgade Foreningshus (Start d. 11/9).
(Kan evt. suppleres med et andet sanghold efterfølgende fra kl. 19.30-21.20).

Ansættelsesstart:

September 2023 eller efter aftale.

 

Det søger vi:

En sangunderviser der er åben og imødekommende og klar på at tilpasse undervisningen efter deltagerne på holdet. Du skal kunne tilbyde et spændende og varieret repertoire inden for jazzgenren og have styr på teori og teknik i forhold til jazz vokal. Det er også vigtigt du er indstillet på at støtte op omkring det sociale på holdet, f.eks. ved at sørge for der bliver holdt pause undervejs. Vi ser gerne at du har en relevant uddannelse, f.eks. Musikvidenskab eller Musikkonservatoriet, men erfaring fra tidligere underviserjobs og/eller egen musikalsk udøvelse er mindst lige så vigtigt.

Ansættelsesforhold:

Som underviser i FOF ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven.

Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven. Lønnen hedder pt. 300,13 kr. pr. lektion á 55 minutter (inkl. forberedelse). Dertil tillægges 12,5% i feriepenge.

 

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning til signe@fof-aarhus.dk

Ansøgningsfrist:

Søndag d. 20. august 2023 (Eller til vi finder den rette).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Signe Lund, koordinator for musikkurser, på tlf. 8612 2955 eller mail: signe@fof-aarhus.dk