Skip to content

Tag hånd om din fantastiske morkrop

Episode 5: Tag Hånd om din fantastiske morkrop

Med vært, jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane og fysioterapeut, iværksætter, underviser og forfatter Elin Solheim

Vil du gerne kunne løbe, hoppe og tumle igen, uden at tisse i bukserne eller få ondt i ryggen? Måske har du forsøgt at træne mavemusklerne op igen, uden held? Måske er det umuligt at finde tid til træning i livet med små børn?

Efter en graviditet og fødsel vil kroppen være belastet, og skulle finde sin styrke på ny. Det gælder alle, uanset hvor plaget man måtte være, og det kræver en god portion tålmodighed og accept. Men ikke al slags træning er hensigtsmæssig for efterfødselskroppen.

I denne episode giver Elin Solheim saglige forklaringer på, hvordan du bærer dig ad med at genvinde styrken på en skånsom og korrekt måde, og hvorfor du ikke skal forhaste dig eller skælde ud på din krop. Hun fortæller bl.a. om de hyppige efterfødselsgener: delte mavemuskler, bækkenbundsproblemer, inkontinens og lændesmerter, og om hvordan du kan inkorporere styrkende bevægelser i din gang, holdning og hverdagslige gøremål, efter du har født.

Podcasten er lavet af aftenskolen FOF Aarhus – kurser og foredrag

Episoden er tilrettelagt af Nanna Cæcilie Thrane, Sebastian Thinggard, Malene Nees Damborg og Astrid Meldgaard.

motion og sundhed

Efterfødselstræning

Tag på efterfødselshold og få trænet kroppen, så du føler dig stærk igen efter fødslen