
Hos FOF Herning tilbyder vi et helt særligt kor for mennesker med KOL og andre luftvejslidelser.
Erfaringerne viser, at sang kan være en effektiv måde at styrke vejrtrækningen, give øget velvære og skabe glæde i hverdagen. Når du synger, trænes både åndedræt og muskler, og samtidig får du et varmt fællesskab, hvor latter og gode minder er en naturlig del af oplevelsen.
Det kræver ingen særlige sangevner at deltage – alle kan være med. Uanset om du kun synger i badet eller har sunget hele livet, vil du blive taget godt imod. Vi starter hver gang med lette opvarmnings- og vejrtrækningsøvelser, som gør det nemmere at kontrollere luften. Derefter synger vi et blandet repertoire af danske og engelske sange både pop, viser, let rock og jazz – arrangeret, så alle kan følge med.
Opleve, hvordan korsang kan styrke din vejrtrækning og dit velvære
Blive en del af et socialt fællesskab med ligesindede
Synge et varieret udvalg af sange, der giver energi og glæde
Få trygge rammer med plads til pauser undervejs
Så giv dig selv 1½ time om ugen til at synge og trække vejret bedre – det gør en forskel.
Der er en egenbetaling for kopiering af sangmappe på ca. 150 sider.
Dette kursus er et samarbejde mellem FOF Herning og Lungeforeningen.
Læs mere