Skip to content

Kontoret holder sommerferie fra den 26.06 til og med den 10.08. Der er lukket for personlig betjening og telefonen besvares ikke i ferieperioden. Vi tjekker løbende mails, men I må forvente en længere svartid end normalt. Vi glæder os til at se jer igen efter ferien og vi er tilbage på kontoret mandag den 11.08.25 Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!

Oplev klang/syngeskålenes lydunivers og deres fantastiske afslappende effekt på både krop og sind hos FOF Nordvestjylland, Holstebro

Klangmeditation - workshop

Klangmeditation - workshop

Oplev klang/syngeskålenes lydunivers og deres fantastiske afslappende effekt på både krop og sind.

Du får mulighed for at falde helt til ro og blive fyldt op med fornyet energi og balance.

En klangmeditation foregår således: Du sidder eller ligger på et underlag, med støtte til kroppen i form af pøller og puder. Hav gerne et tæppe over dig.

Vi starter med en kort introduktion, hvorefter jeg guider dig ind i roen ved hjælp af dit åndedræt. Derefter laver jeg en guidet meditation. Når den er slut, spiller jeg videre, imens du ligger og slapper af.

De sidste 5 minutter vil der være tid til at vågne langsomt op.

Der vil være yogamåtter, pøller og tæpper til rådighed. Medbring dog gerne selv. Husk en vandflaske. Det tilrådes at drikke ekstra vand før og efter klangmeditationen.

Min baggrund:

Jeg er Emily Hess Klangyoga lærer fra Nordlys, Grundkursus ”Klang” hos Jane Winther, Mediyoga terapeut, kranio-sakralterapeut og sygeplejerske. Jeg har siden 2017 undervist i Mediyoga hos FOF Nordvestjylland.