Skip to content
Lær eller bliv bedre til fransk, flere niveauer, FOF Nordvestjylland, Holstebro og Struer

Fransk niv. 5

Fransk niv. 5

Vi læser romanen La tête en Friche, som læreren indkøber til dig for ca 100 kr. Vi har læst første halvdel i efterårssemesteret. Vi har 4-5 sider for pr gang og arbejder i små grupper ud fra et ark med spørgsmål/opgaver, som bliver udleveret. Der er også lærer-oplæg, film og grammatik når nødvendigt

Man kan låne filmen ”Mine eftermiddage med Margueritte” med danske undertekster på biblioteket via filmstriben.dk, så det er nemt at komme ind i handlingen.

Holdet har allerede læst to romaner. Holdet læser på 5. år nu. Niveauet kan sammenlignes med en handels- eller studentereksamen.

Jeg laver gloser til de sider, vi skal læse og samtaleopgaver, som vi løser kollektivt eller i små samtalegrupper.
Vi satser meget på at øve talefærdighed og god udtale. 

Vi arbejder med den nødvendige grammatik, men mod, talefærdighed, udtale og forståelse er hovedmålene.
Selv er jeg tidligere HF-lærer, der stadig brænder for sit fag, og for det, som sprog og kultur gør for at holde os levende og fleksible hele livet.

Jeg har glemt at omtale holdets arbejdsklima: Alle samarbejder med alle i vekslende grupper. Vi har ca. 4 sider læsetekst for, som jeg har lavet gloser til. Alle synes, at det kræver en indsats. Det gode kammeratskab og den sunde latter er den olie, det hele glider i.

Holdet deler en lille, lukket facebookgruppe med andre franskhold. Her deler jeg forskellige, journalistiske småudsendelser, der er undertekstet på fransk. Her er det også tilladt alle medlemmer at skrive på det fransk, de nu kan uden at blive kritiseret for eventuelle fejl. Det støtter os i at gætte og forstå talt fransk som om vi var i Frankrig.

Det er godt, men ikke noget krav at være med i Facebookgruppen.

Du er velkommen til at få mit telefonnummer hos FOF.