Skip to content

Kontoret holder lukket 7-30. juli. Hjemmesiden holder ikke lukket, så tilmelding er stadig mulig.😉 God sommer🌞

Besøg Københavns lufthavn

Tag med på en unik oplevelse til Københavns Lufthavn, hvor vi kommer bagom en af Danmarks største arbejdspladser. 
Vi tager på en 2 ½ times guided tur og kører på lufthavnens område helt tæt på flyene og de store startbaner. Vi besøger brandøvelsespladsen og fragtområdet samt ser snerydningskøretøjerne.
Vi kører langs Terminal 1 hen til Vilhelm Lauritzen Terminalen, som ses udefra. Terminalen blev indviet i 1939, men da man i 1999 opførte Terminal 3, lå den i vejen. Derfor blev den sat på blokvogne og rullet tværs over landingsbanerne til sin nuværende placering i den østlige ende af lufthavnen.
Undervejs hører vi anekdoter om lufthavnens lange historie. Siden indvielsen i 1925 har Københavns Lufthavn været i stigende vækst og har i 2018 nået 30,3 mill. passagerer svarende til 16 ekstra fyldte Boeing 737 fly hver eneste dag i hele året. 
Rundturen foregår dels til fods og dels i bus.

Alle deltagere over 15 år skal medbringe gyldigt pas eller kørekort til sikkerheds-checkin.
 
(Lufthavnens sikkerhedsregler er gældende for denne tur.)

Turen er ikke egnet til kørestolsbrugere. 
       
Rejsen indeholder :
•    Kørsel i 4-stjernet bus
•    Moms og broafgift
•    Sandwich (udturen)
•    Guided rundtur ved Københavns Lufthavn
•    Eftermiddagskaffe og kage
•    Repræsentant fra GIBA Travel


Opsamling:
Nyborg Banegård.  kl : 10.15



FOF Østfyn udbyder ture og rejser i samarbejde med GIBA Travel.
 Ved framelding af ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende.

Information

  • Dato 22.10.2025-22.10.2025
  • Adresse Bustur

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.10.2025 10:15-17:30 Bustur Giba Travel

Giba Travel

Bag det fynske rejsebureau Giba Travel står Gina Banke, som selv er en erfaren guide og foredragsholder.

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum.
Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold.
GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden inden for området.
”Det er ren forkælelse og godt tilrettelagte og varierede programmer,” siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. Og noget er der om snakken!
Gina Banke mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:
Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie og se og oplev
noget, du ikke finder andre steder. Noget, der er skønt at glæde sig til, dejligt, mens det varer, og rart at tænke tilbage på.