Har du lyst til at opdage, genopdage – eller fortsætte – den stille praksis?
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform med rødder i traditionel kinesisk medicin. Øvelserne foregår primært i siddende eller liggende stillinger, som vi holder i 2–5 minutter, mens vi bevæger os langsomt og opmærksomt ind i hver stilling.
I yin yoga lader vi musklerne slappe af for at kunne arbejde dybt med kroppens bindevæv. Målet er at øge smidighed og styrke i vævet og skabe plads til at frigøre spændinger i kroppen.
Vi styrker nærværet gennem ro og opmærksom vejrtrækning – og ved at acceptere både stilheden og det, der måtte opstå af tanker og følelser undervejs.
Hver session begynder med en kort meditation og afsluttes med Yoga Nidra, en guidet dyb afspænding.