Skip to content

Vi er ved at gøre efterårssæsonen 2025 klar, og der kan derfor mangle informationer nogen steder. De kommer hurtigst muligt, men kan du ikke vente, er du meget velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk. Den vil blive besvaret hurtigst muligt. Vi har en del sommerhold der er startet op, hvis du vil med, kan du sagtens nå det.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Dorthe Merete Lykke Jensen Garnrestefest

Garnrestefest

Garnrestefest er temaet for denne workshop, hvor du puster liv i dine små og store garnrester. Du får en masse inspiration til materiale- og farvesammensætninger, samt får afprøvet forskellige strikketeknikker og idéer, så du kan få anvendt dine garnrester i et nyt fint strikketøj.
Måske du strikker stumper af mohairgarn sammen med et basisgarn i en farve du ofte anvender og opnår udtrykket som en sommereng i flor? Eller alle dine garnrester er i samme farve, men vidt forskellige kvaliteter og strikkes måske til et sommersjal… Din næste bluse kan få skønne farverige kanter eller måske der er nok rester til en hel trøje… Mulighederne er mange.
Om du er ny med strikkepindene eller øvet strikker – der vil være forskellige teknikker til alle niveauer. 

Dorthe medbringer forskellige strikkeprøver til inspiration. Der udleveres et printet undervisningsmateriale med beskrivelse af teknikker og billeder.

Medbring:
en god pose med dine garnrester i farver du holder af og gerne forskellige kvaliteter som; mohair, uld, alpaka, glimmer, hør…
Et eller to basisgarner/følgegarn du ofte strikker med (måske silkmohair eller tynd uld) i de farver du godt kan lide.
Derudover skriveredskab, målebånd, strikkepinde i forskellige str. ex 3mm-8mm.


 

Information

  • Dato 14.06.2025-14.06.2025
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Lokale 511 - Underviser/Klaver
  • Bemærkninger Denne workshop er udbudt af foreningen Garn uden Grænser, hvorfor FOF’s sædvanlige betalingsbetingelser ikke er gældende. Købet er bindende og billetten kan ikke refunderes. Vær opmærksom på, at du skal have armbånd for at kunne deltage i Strikkefestivalens aktiviteter. Læs mere på www.garnudengraenser.dk.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.06.2025 09:00-12:00 Multikulturhuset/FOF Sønderjylland Dorthe Merete Lykke Jensen
Dorthe Merete Lykke Jensen

Dorthe Merete Lykke Jensen

Nysgerrighed, inspiration og eksperimenter er drivkraften for Dorthe Merete Lykke Jensen, når hun sidder med strikkepinde og garner og nørder med strikketeknikker. Strikketeknikkerne får en ny twist bl.a. ved brug af forskellige garntyper, garnrester og farvesammensætninger. Alt sammen noget hun tager med i hendes undervisning, for at vise mangfoldigheden i strik og give hendes kursister ny inspiration. 

Hun finder inspiration i naturen og historiske tekstiler, men også aktiemarkedet har været brugt til at udvikle strikkede tekstiler. 
Dorthes baggrund er uddannelserne: tekstildesigner fra Designskolen Kolding og håndarbejdslærer fra Skals Fagseminarium.