Skip to content
Kniv og skede lavet af Mikael Hansen

Knivkursus

For begyndere og øvede, der har mod på at lave smuk­ke og gode alsidige knive.

Lær at lave en kniv, så den helt opfylder dine ønsker for en perfekt kniv til jagt, fiskeri, andre fritidsformål.
Du bliver ledt igennem alle faser i knivmageriet: design, materialevalg, skæftning, udslibning, skedesyning og finish. Der vil være teoristof om lim, imprægnering, slibeteknik, hærdning, lovstof, læder mm.

Knive lavet af Mikael Hansens kursister

Når kurset er slut, har du selv lavet en smuk og unik kniv, der holder i mange, mange år.

Program ser som udgangspunkt sådan ud:

Fredag – opstart og design
Kl. 18.00: Møde og introduktion. Arbejdstegning til den kommende kniv udarbejdes. Begynder på arbejdet med frontklods.
Kl. 22.00: Slut for i dag.

Lørdag – fremstilling af kniv
Kl. 09.00: Arbejdes fortsætter: Frontklods færdiggøres. Skæftet forberedes. Udslibning af skæftet. Finpudsning. Oliebehandling og overfladebehandling af skæfte. Polering af skæfte. Og færdig kniv! Teoristof om lim, slibning, træsorter, ben og tandmaterialer, ståltyper mv. indlægges på passende steder.
Kl. 17.00: Slut for i dag – vi sørger for at alle knive er færdige.

Søndag – fremstilling af skede
Kl. 09.00: Indledende læderarbejde. Farvning, formning og syning af læder.
Kl. 15.00: Oprydning. Alle deltager!
Kl. 15.45: Afslutning.

Værd at vide:

Underviseren medbringer alt værktøj og materialer. Afregning af materiale sker direkte med underviseren ved kurset afslutning.

Materialer omfatter: Standard frontklods, lim, slibegrejer, værktøjsslid, læder, narvsværte, imprægneringsvæsker og voks, dimser, dutter og meget andet. Alt dette til en ca. pris på 300 kr.

Derudover kommer udgift til klinger og skæfteklodser, som kursisten enten kan medbringe hjemmefra eller købe til indkøbspris på kurset. Underviseren medbringer et stort udvalg i forskellige prisklasser.
Du må gerne medbringe værktøj, der kan lette processen.

Husk at medbringe egen frokost!
Tag tøj på, der kan holde til at blive nusset.

Obs! Børn fra 14 år er velkomne i selskab med en voksen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 06.03.2026 18:00-22:00 Byskolen i Nakskov Mikael Hansen
2 Lørdag 07.03.2026 09:00-17:00 Byskolen i Nakskov Mikael Hansen
3 Søndag 08.03.2026 09:00-16:00 Byskolen i Nakskov Mikael Hansen

Mikael Hansen

Uddannelse: Læreruddannet i 1993. Knivmageriet har ingen officiel uddannelsen, men jeg fordybet mig i området de sidste 25 år og er efterhånden kommet ud i alle kroge.

Andre faglige kvalifikationer: Som knivmager kan man lidt af hvert! Design, materialeviden, værktøjsviden og alle de tilknyttede håndværk: Læderarbejde, sølvarbejde, slibning, polering og meget andet. Desuden får man også indsigt i fysik, kemi, matematik, biologi, historie og etik.

Undervisningserfaring: Jeg har afholdt knivkurser gennem 25 år i oplysningsforbund, ungdomsskoler og privat. Kursisterne kommer altid hjem med unikke og personlige knive, der er funktionelle og smukke – og alle knive er individuelt tilpasset kursistens ønsker. Jeg arbejder med at flytte grænser for deltagernes formåen og giver dem lysten til at fortsætte med selv at lave knive.

Andet: Jeg har skrevet grundbogen i dansk knivmageri: »Den store knivebog« og har derudover tillidsposter hos Dansk Knivforening. Jeg har også deltaget i utallige udstillinger i ind- og udland, og jeg er leverandør af knive til Noma.

Se flere flotte knive på Knivskolen og Mikael Hansen knive