
Giv dig selv en aktiv pause fyldt med glæde, bevægelse og socialt samvær. Vores vandtræning er et helhedsorienteret tilbud, hvor hele kroppen bliver arbejdet igennem i et trygt og støttende miljø. Vi udnytter vandets naturlige egenskaber – opdrift og modstand – til at styrke musklerne, forbedre konditionen og øge mobiliteten, samtidig med at kroppen skånes for belastning.
Øvelser, der på land kan føles tunge og udfordrende, bliver i vandet til legende lette bevægelser, takket være den opdrift, der aflaster led og muskler. Træningen foregår i den lave ende af det store bassin, hvilket gør aktiviteten tilgængelig for alle – uanset alder, erfaring eller fysisk formåen.
Hvordan forløbet træningen?
Vi arbejder både med og uden redskaber, og undervisningen foregår uden musik, så der er ro til fordybelse og nærvær. En grundig opvarmning sætter gang i både krop og sind og forbereder dig på en varieret træning med fokus på styrke, udholdenhed og bevægelighed. Der er plads til individuelle tilpasninger, så du kan træne i dit eget tempo og med dine egne behov i centrum.
Vi afslutter hver session med en fælles udstrækning, der løsner op og skaber ro – eller en svømmetur, hvis du har lyst til at glide videre i vandets rytme.
Læs mere