Kort sagt en kognitiv terapeutisk træningsform, hvor psyke og soma skal finde sammen igen.
FysioPilates er traditionel pilates, der kontinuerligt bearbejdes og modificeres ud fra den fysioterapeutiske viden om kroppens biomekanik, smertemekanismer og ikke mindst de psykiske ressourcer og forståelse for kroppens signaler.
Alle kan være med, træningen målrettes den enkelte ved at tage udgangspunkt i de udfordringer, der end måtte være fysisk som psykisk.
Det er en blid træningsform med rolige bevægelser i takt med vejrtrækningen. Der er fokus på kropsbevidsthed og kropskontrol, hvor kropsstammen styrkes og stabiliseres. Vi starter med en mindful meditation for at lande, komme hjem i egen krop og finde egen indre ro. Derefter vil træning have fokus på styrke, flow og smidighed, indsigt og accept.
Der kan indgå redskaber, såsom store bolde, Redondo-bolde og Foamrollers.
En træning for dig, der har brug for at mærke dig selv, trække stikket fra hverdagen, ønsker en bedre styrke i mave og ryg og ikke mindst, en bedre holdning.