Skip to content

Restorativ yoga

Restorativ yoga er en blid, genopbyggende yogaform, som har fokus på ro og restitution i krop og sind.
Det er ikke aktiv yoga, men derimod dybdeafspænding, hvor det handler om at hvile så meget som muligt, så nervesystemet beroliges.

Det vil hovedsageligt være siddende og liggende stillinger.

I stillingerne understøttes kroppen af puder, pøller og tæpper. Det får musklerne til at slippe spændinger og du modtager alle de gavnlige virkninger fra yogaen.

Restorativ yoga kan være hjælpsom ved træthed og overbelastning. Men er også for dig som blot har brug for en velfortjent pause

FOF har det udstyr, der skal bruges i undervisningen. Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr i form af tæpper og puder. 

Medbring gerne en ekstra trøje eller et par varme sokker, så du kan holde varmen i stillingerne
 
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 17:00-18:30 Marienberg Skole Maria Bjørk
2 Onsdag 25.09.2024 17:00-18:30 Marienberg Skole Maria Bjørk
3 Onsdag 09.10.2024 17:00-18:30 Marienberg Skole Maria Bjørk
Se alle Se færre
Underviser

Maria Bjørk

Jeg er uddannet lærer, herunder idrætslærer, og har taget et årsforløb i restorativ yoga hos Mejse Mo Knørr på Sydfyn. 
Så længe, jeg husker, har jeg været optaget af samspillet mellem krop og sind, og - efter en længerevarende hjernerystelse - mærket hvor stor betydning det har for en helingsproces at få nervesystemet helt i ro. Ligeså vel at forebygge sygdom, som f.eks. stress - og i stedet leve et mere balanceret liv. Jeg stræber altid efter at skabe et nærværende og trygt rum, hvor man kan komme, lige som man er.