Skip to content

Yoga skånsom

Fysioterapeutisk yoga – nænsom bevægelse med fokus på krop, sind og åndedræt

Fysioterapeutisk yoga er et nænsomt og helhedsorienteret træningstilbud til dig, der ønsker at bevæge dig mere, men har behov for en skånsom tilgang. Undervisningen foregår i et roligt og nærværende tempo, hvor hver øvelse er nøje tilpasset af en fysioterapeut med indgående viden om kroppens anatomi og de udfordringer, mange oplever i hverdagen – såsom muskelspændinger, ledsmerter, nedsat bevægelighed eller behov for skadesforebyggelse.

Du får mulighed for at mærke kroppen indefra og arbejde i dit eget tempo, med respekt for dine individuelle behov og grænser. Træningen kombinerer styrkende og stabiliserende øvelser med blide stræk og bevidst åndedrætsarbejde, som skaber ro, balance og øget kropsbevidsthed.

Forløbet inkluderer også afspænding og mindful tilstedeværelse, der hjælper dig med at finde indre ro og forankring i kroppen. Det hele foregår i et trygt, uformelt og inkluderende fællesskab, hvor alle – uanset erfaring og fysisk form – er velkomne.

Bemærk: Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold (*små hold), bekræfter du, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig. Din tilmeldingsbekræftelse er din erklæring og underskrift på din deltagelse på holdet.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 06.01.2025 10:45-12:15 Kulturhuset Helene Friborg
2 Mandag 13.01.2025 10:45-12:15 Kulturhuset Helene Friborg
3 Mandag 20.01.2025 10:45-12:15 Kulturhuset Helene Friborg
Se alle Se færre

Helene Friborg

"Yoga var en del af mit liv, før jeg vidste, at der var noget, der hed yoga. Jeg husker mig selv ligge på gulvet og lave ”skulderstand” og ”plov”, mens resten af familien så fjernsyn. Yoga er for mig lidt som at komme hjem, og det giver mening, for det er præcis dét, yogaen kan: bringe os ud af hovedet, ned i kroppen og i tættere kontakt med os selv. 
Uanset alder vil yoga styrke muskler, smidighed og energi-flow, løsne op for spændinger og bringe øget glæde og overskud. Det ønsker jeg at give videre til andre, og derfor er jeg blevet yogalærer.
Jeg er uddannet og eksamineret hos ”A Yoga Story” på Samsø. A Yoga Story drives af Anette Meldgaard og Helle Yde, der begge har undervist på Dansk Yogas uddannelse igennem 10 år. 
Min undervisning vil indeholde opvarmnings- og småøvelser, klassiske styrkende og smidiggørende stillinger, små flow-serier og til sidst en afspænding. På hensyntagende hold vil undervisningen være differentieret og tilrettelagt, så alle kan deltage og få udbytte af yogaen."