Skip to content

Coronavirus

Kvinde vasker hænder

Opdateret: 04.11 - 2020

Vi skaber trygge rammer sammen

Vi gør alt, hvad vi kan, for at afholde kurser og foredrag for vores kursister og ser frem til at tage godt imod dig.

Er det sikkert for dig at gå på aftenskole?

Ja – myndighederne har vurderet, at det er sikkert at afholde aftenskoleundervisning. Ved alle vores aktiviteter sørger vi for, at de til enhver tid gældende retningslinjer overholdes.

Nyeste retningslinjer

Kulturministeriet indkaldte relevante aktører – herunder aftenskolerne – til møde om bl.a. retningslinjer mandag den 26. oktober 2020.

Som det ser ud nu, så betragtes almindelig, stillesiddende aftenskoleundervisning som foredrag, hvor forsamlingsforbuddet fortsat gælder 500 mennesker.  Det betyder, at rigtig mange af FOF’s aktiviteter fortsætter som hidtil, fx kreative kurser og sprogkurser – stadig med god afstand, håndsprit, og øget rengøring.

Nye krav til bevægelseshold

For bevægelseshold gælder der pr. 26. oktober 2020 nye krav om maksimalt 10 deltagere inkl. underviser. Så her kan det blive nødvendigt at dele hold op eller på anden måde sikre, at vi lever op til de nye krav. Vi, fra kontoret, kontakter jer med henblik på løsninger for de enkelte hold.

Krav om mundbind

Fra 29. oktober 2020 - 2. januar 2021 bliver mundbind/visir obligatorisk, når du bevæger dig rundt - dog kan du tage det af, når du har fundet din plads på holdet. Som udgangspunkt - medbring altid et mundbind til undervisning og foredrag.

Er der øvrige forhold, der gør sig gældende på det hold, du skal deltage på, hører du direkte fra os eller din underviser.

Vi beder dig også om at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og blive hjemme indtil 48 timer efter du har oplevet symptomer som feber, hoste, vejrtrækningsbesvær, muskelsmerter, hovedpine og ondt i halsen. Hvis en person i dit hjem er konstateret smittet med Covid-19, beder vi dig også om at blive hjemme indtil 48 timer efter personen har haft symptomer.

  • Mød ikke op, hvis du er syg
  • Hold afstand
  • Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit
  • Host eller nys altid i ærmet
  • Undgå fysisk kontakt som håndtryk og kram

Særligt for vores bevægelseshold

Bevægelsesafdelingen har særlige retningslinjer og forhold der skal overholdes, så vi sammen kan passe bedst muligt på hinanden og mindske smitterisikoen.

  • Det maksimale antal, der må være i lokalet for kursister på bevægelseshold, er beregnet ud fra, at der skal være min. 4 m2 i lokalet pr. deltager.
  • Tidspunktet på jeres hold kan være blevet rykket ca. 15 min – de berørte hold vil høre nærmere.
  • Liggende på måtten skal der være 2 m’s afstand (fra næsetip til næsetip) mellem hver person.
  • Alle bevægelseslokalerne er afmærket med tape på gulvet, så det passer med max. antal måtter.
  • Hvis man benytter omklædningsrummet skal der være 1m’s afstand.
  • Ankom 5 min. før start og meget gerne omklædt, forlad også timen til tiden, så næste hold kan ankomme.
  • Håndvask og afspritning af hænder på vej ind og ud af lokalet.
  • Det er kun instruktøren, så vidt muligt, der åbner og lukker døren til lokalet og det samme med vinduerne, - lad døren stå åben mellem holdene.
  • Instruktøren afspritter dør og vindueshåndtag efter timen.
  • God udluftning af lokalet efter timen.
  • Medbring gerne egen måtte, eller et håndklæde, evt. lagen.
  • Hvis der bruges redskaber, er det meget begrænset. I får mere information af jeres underviser ved første fremmøde.
  • Medbring egen vandflaske til timen.

Alle vores undervisere er klædt på til at undervise med disse ekstra forholdsregler. Tak fordi du også hjælper os med at få undervisningen til at glide lidt nemmere.

 

Du er velkommen til at kontakte os på adm@fof-randers.dk eller på tlf. 8712 4040, hvis du har spørgsmål.

 

Læs mere om Covid-19 og de seneste informationer fra myndighederne her: www.coronasmitte.dk