Betingelser for tilbagebetaling af kursusgebyr
Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 14 dage før holdets planlagte start, dog fratrukket et administrationsgebyr på 200,- kr. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes. Vi gør opmærksom på at betaling for en-dagskurser og foredrag ikke refunderes.
Vi refunderer ikke betaling for rejser og udflugter efter sidste betalingsdato. Tegn en afbestillingsforsikring hos dit forsikringsselskab, hvis du ønsker den mulighed.
Følgende berettiger ikke til delvis eller hel tilbagebetaling:
ændring af undervisningssted
ændring af underviser
aflysninger pga. undervisers sygdom (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)
lokaleaflysninger (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)
I tilfælde af ekstraordinære hændelser, udbrud af en epidemi eller lignende, som påvirker afholdelsen af undervisningsaktiviteter, vil vi så vidt muligt forsøge at gennemføre undervisningen på alternative og/eller supplerende måder. Det kan derfor forekomme, at undervisningen vil fortsætte som onlineundervisning, med holdopdeling eller under lignende alternative former. I tilfælde af at undervisningen udsættes eller sættes i bero, vil den undervisning, du måtte mangle i den gældende periode, så vidt muligt blive tillagt i sidste ende af dit undervisningsforløb. Vi kan ikke love kompensation for ændringer i undervisningen.