Privatlivspolitik
Vi tager beskyttelsen af dine oplysninger alvorligt
Når du er kursist hos FOF, behandler vi en række oplysninger om dig og din husstand. Dette er bl.a. navn, adresse samt oplysninger om dine tilmeldinger.
FOF har udarbejdet denne privatlivspolitik for at vise, at:
Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger alvorligt
Vi indsamler ikke flere oplysninger om dig end nødvendigt
Vi er åbne og transparente om, hvordan vi behandler dine oplysninger
Dataansvar og kontaktoplysninger
FOF er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om dig, når du som privatperson eller indehaver af en enkeltmandsvirksomhed tilmelder dig vores kurser og hold.
At vi er dataansvarlig for oplysninger om dig, betyder, at vi som organisationen fastsætter formålene og midlerne til at behandle dine oplysninger. Vi gør rigtig meget for at passe på dine oplysninger, og vi har bl.a. interne organisatoriske og tekniske procedurer for at beskytte dine personoplysninger.
Skulle du imidlertid have spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til os på nedenstående kontaktoplysninger:
Adresse: Kochsgade 31 A, stuen, 5000 Odense C
Kontakt: infomail@fof.dk og tlf. 6611 6845
Hvilke oplysninger behandler vi om dig?
Vi behandler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne have dig som kursist, hvilket er følgende oplysninger:
Fornavn og efternavn
Adresse
Mobilnummer
E-mailadresse
CPR-nummer
Kortoplysninger (kører via en krypteret betalingstjeneste)
Bankforbindelse, hvis du benytter muligheden for at foretage en bankoverførsel