
Hvis du også tror, at FOF kun er for gamle damer, der går til yoga, så er det tid til at tænke anderledes. FOF Nordvestjylland er for alle – uanset alder, erfaring og interesse. Her finder du kurser, workshops og foredrag, der giver plads til både nysgerrighed, fordybelse og fællesskab.
Hos FOF får du et frirum fra en travl hverdag. Her handler det ikke om præstation, men om at tage dig tid til noget, der giver mening for dig. Det kan være kreativ fordybelse, ny viden, bevægelse eller inspiration – ofte i et tempo, hvor alle kan være med.
Mange oplever FOF som et sted, hvor man både kan trække vejret lidt dybere, blive klogere og få ny energi med hjem. Det er mig-tid, men uden at være alene.
Når du deltager i et kursus eller foredrag hos FOF, bliver du en del af et fællesskab med andre, der deler din interesse. Her kan du lære nyt fra bunden, fordybe dig i noget, du allerede kan – eller blive endnu bedre med hjælp fra kompetente og engagerede undervisere.
Undervisningen er kendetegnet ved nærvær, dialog og faglighed, og der er ofte mulighed for medindflydelse på indholdet. Det skaber levende og relevante forløb, hvor deltagerne er medskabere.
FOF udvikler løbende sit udbud, så det følger med tiden og matcher de interesser og behov, som deltagerne faktisk har. Det betyder, at du både kan finde klassikere og nye trends – altid i trygge rammer.
Det er der mange gode grunde til, men her de 7 vigtigste:
Her får du et pusterum fra en travl hverdag, mig-tid og kan forkæle dig selv
Her bliver du del af et givende fælleskab og kan dele din interesse med andre
Her kan du lære nyt fra bunden eller få hjælp til at fordybe dig endnu mere eller blive bedre til din interesse
Her finder du et bredt tilbud af aktiviteter og har medindflydelse på kursets indhold
Her møder du kompetente og engagerede undervisere, der brænder for deres fag og for at dele ud af deres viden til dig
Her kan du prøve nyt af uden at skulle binde dig til en lang sæson eller investere i dyrt udstyr
Her bliver du glad og får lyst til at blive!
Vi glæder os til at se dig og lære dig at kende 😊😊