Leder du efter hold med start efter 1. juni 2024? Vi fusionerer med FOF København og får ny hjemmeside.
Læs mere her.Leder du efter hold med start efter 1. juni 2024? Vi fusionerer med FOF København og får ny hjemmeside.
Læs mere her.Hos FOF Nordsjælland kan du udfolde din kreative åre ved at lære et nyt håndværk eller dyrke en hobby, du allerede elsker. Hvad enten du vil give dig i kast med tegning, maling, syning, hækling, tufting, smykkedesign, blomsterbinding, glasfusing, trædrejning, keramik, stenslibning, pileflet eller garnfarvning, har vi kurset for dig. Slip kreativiteten løs i et hyggeligt fællesskab med andre, og bliv undervist af dygtige og kreative undervisere.
Vi har et stort udbud af tegnekurser og malekurser, som spænder over både portrættegning, klassisk tegning, croquis, akrylmaleri og akvarel. Her kan du slippe din indre kunstner fri og lære forskellige tegne- og maleteknikker, komposition, perspektiv, farveblanding og meget mere.
Du kan også lade kreativiteten sprudle ved at udforske håndarbejde som strik og hækling, blomsterbinding eller garnfarvning, eller du kan gå om bord i vores mange håndværkskurser og prøve kræfter med pileflet, glasfusing eller trædrejning. Går du op i mode og design, så kan du tilmelde dig vores kurser i stenslibning og sølvarbejde, hvor du lærer at fremstille dine egne smykker, eller du kan tage et sykursus og få ny inspiration til at designe og sy dit eget tøj. Endelig tilbyder vi også kurser i keramik, så lær at dreje dit eget kunstværk på et af vores mange kreative kurser.
Bemærk, at der på flere kreative fag må medregnes en materialeudgift, der afregnes med underviseren. Yderligere kan der også være venteliste på nogle af de mere populære hold, så du skal være hurtig for at få en plads.
FOF Nordsjælland tilbyder kreative kurser i bl.a. Gentofte, Charlottenlund, Hørsholm, Rungsted, Hillerød, Halsnæs, Fredensborg, Gribskov, Helsinge, Helsingør, Espergærde, Farum og Allerød.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt.nordsjaelland@fof.dk eller tlf. 3963 7010.