Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Gravid kvinde dyrker yoga

YOGA FOR GRAVIDE OG NYBAGTE MØDRE

YOGA FOR GRAVIDE OG NYBAGTE MØDRE

YOGA FOR GRAVIDE OG NYBAGTE MØDRE

Marie Greve, 42 år og underviser i Yoga for gravide samt nybagte mødre og deres babyer.

SÆNK BAREN, MOR!

Er du nybagt mor og savner du at komme ud og bevæge kroppen, er mor/barn yoga sikkert et valg for dig, men du skal være opmærksom på en ting, mener Marie, der selv er mor til tre og underviser på holdet. ”Vi skal være glade, hvis mor når at lave 50% yoga. På de her hold, hvor vi har baby med, handler det i høj grad også om at komme ud og få et fællesskab med andre nybagte mødre eller gravide,” fortæller Marie.

”Det handler om at være sammen med sit barn. Vi skal selvfølgelig også lave yoga, men sænk forventningerne, for du har dit barn med, så vi tager det på barnets præmisser.” Er du dog gravid og melder dig på et gravid-yoga hold, fortæller Marie, at der her er meget mere plads til yoga.

 

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT TRÆNE KROPPEN FØR OG EFTER FØDSLEN?

”Det er generelt for ens velvære,” fortæller Marie. ”Når kroppen er stærk, så er sindet det også. Når mor har det godt, så har baby det også godt og det gælder allerede fra graviditeten.” Det er altså et hold, der styrker båndet mellem mor og barn, lige så meget som det styrker ens fysiske og mentale velvære.

Det særlige ved at gå til træning tilrettelagt for gravide og nybagte mødre, er dog, at der her er fokus på at træne både ryg og bækkenbund, for at undgå gener og lidelser, som flere oplever før og efter en fødsel. ”Vi har mange snakke omkring det emne vi har, f.eks. core eller ryg. Andre gange er det mere velvære-baserede emner såsom at have selvomsorg og være selvkærlige med sig selv,” fortæller Marie om sine yogahold.

 

HVILKE KVINDER MELDER SIG TIL DINE HOLD?

”Det er meget blandet og det skyldes nok, at der ikke er mange andre tilbud derude. Det er alt fra folk, der har dyrket meget yoga, til dem, der er interesseret i det mere spirituelle aspekt af det og nogle igen, der aldrig har dyrket yoga før, men som bare gerne vil gøre noget godt for sig selv og den lille,” fortæller Marie og tilføjer at nogle desuden tror, at de skal ind til et højtempo powerhold, men dog bliver positivt overrasket over den rolige stemning

 

Tilmeld dig et af vores gravid og efterfødselshold her, for dig i Vejle eller for dig i Horsens.