Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Salgs- og leveringsbetingelser

Hvad er FOF
FOF tilbyder undervisning og samvær, der udvider den enkeltes horisont både kulturelt, socialt og fagligt. Arbejdsmetoden er ligeværdighed, hvor den enkelte lærer at tage ansvar.

FOF står for kvalitet, nytænkning og fleksibilitet. FOF har særlig fokus på de gode undervisere, det kulturelle indhold og mangfoldigheden. FOF forener individualisme, fællesskab og forskellighed.

Start og varighed
Startdatoen er angivet ud for de enkelte kurser. Der er ved kurserne anført antal mødegange. Bemærk venligst, at der kan ske en tilretning af timetallet på musikholdene, hvor timetallet tilpasses antallet af kursister.

Der tages forbehold for ændring af underviser, tidspunkter og undervisningssted. Evt. aflyste mødegange (f.eks. p.g.a. sygdom) gennemføres i forlængelse af kursets planlagte forløb.

Et foredrag varer normalt 1,5-2 timer inkl. spørgsmål, debat og ca. 10 min. pause. En lektion er 45 min.

Tilmelding og betaling
Tilmelding kan ske på hjemmesiden, på mail til soj@fof.dk eller på telefon 7625 8988. Husk at give os besked, hvis der er ændringer i din adresse, telefonnr. eller mailadresse. Hvis vi ikke har de rigtige oplysninger, modtager du ikke dine tilmeldings oplysninger, hvilket betyder, at din betaling ikke når frem til os i tide. Derudover vil vi ikke kunne give dig besked om ændringer eller lign. Min. alder for deltagelse på vores kurser og foredrag er 16 år, med mindre det er et voksen/barn kursus eller det fremgår på kursets beskrivelse.

Hensyntagende undervisning
Ved tilmelding og betaling til hold oprettet som handicappet/hensyntagende undervisning, erklærer du, at du er handicappet i forhold til den undervisning, som du deltager i.

Derfor beder vi dig om dit CPR.NR
Hvis du er bosiddende udenfor den kommune, hvor dit kursus afholdes, skal du opgive hele dit CPR.NR.. Vi er forpligtet til at indberette deltagere fra andre kommuner til "vores kommune", som efterfølgende modtager refusion fra din hjemkommune.

Betaling
Ved tilmelding på hjemmesiden betales med Betalingskort. Beløbet trækkes først, når det er sikret, at der er plads på holdet. Hvis du tilmelder dig på mail eller telefon, modtager du en mail med betalingslink. Du kan også betale kontant på kontoret i Horsens eller med aftalte penge på kontoret i Vejle efter aftale. Betalingsfristen skal overholdes. Manglende betaling regnes ikke som en framelding; men du kan dog risikere, at manglende betaling betyder, at din plads bliver givet til en anden.

Deltagerne betaler selv for evt. bøger og ekskursioner, mens kopimateriale er indregnet i kursusprisen, hvis ikke andet er nævnt. Af den udsendte bekræftelse fremgår undervisningssted, første mødedato, lokalenummer og evt. praktiske oplysninger. Der tages dog forbehold for ændringer.

Materialer
Deltagerne betaler selv for evt. bøger og ekskursioner, mens kopimateriale, hvis ikke andet er nævnt, er indregnet i kursusprisen.

Framelding/tilbagebetaling
Bliver du forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Tilbagebetaling af kursusgebyret (kurser/hold) kan ske indtil 10 dage før kursets planlagte start, dog med fradrag af administrationsgebyr på 100,- kr.

Tilmelding til foredrag og koncerter er bindende, og der er ingen tilbagebetaling.

Vedr. framelding til ture og rejser er det den tekniske rejsearrangørs afbestillingsbetingelser, der er gældende.

Kan et kursus, foredrag, koncert, tur eller rejse mod forventning ikke sættes i gang, returneres hele indbetalingen. Der tages forbehold for ændring af underviser, sted og tidspunkt.

Igangsætning
Kurser igangsættes kun, hvis der er tilstrækkelig mange tilmeldte (betalende). Kun tilmeldte får besked om evt. aflysninger eller ændringer. Husk derfor tilmelding, så du ikke går forgæves.

Force majeure
Hvis der er tale om situationer, som vi ingen kontrol har over eller ikke kan forudsige, fralægger vi os ansvaret for ikke gennemført undervisning. Det kan f.eks. være, hvis et bassin lukkes på grund af forurening eller lokaler, der lukkes som følge af skybrud, pludselig opståede ændringer i lovgivning og andet der kommer ind under force majeure. I tilfælde af forece majeure, vil du ikke få reduktion af det indbetalte beløb.

Forbehold
FOF tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Vi forbeholder os ret til ændring af undervisere, undervisningstider og undervisningssteder.