Skip to content
Akvarel workshop | FOF Københavns Omegn

Akvarel -workshop

- en kombination af løs og negativ teknik

Du vil i løbet af 5 timer blive udfordret med spændende opgaver, hvor vi lærer om den løse teknik og den negative teknik.

Løs teknik er, hvor man arbejder vådt i vådt, lag på lag - og negativ teknik er der, hvor de mørkere nuancer rundt om et objekt danner motivet. Annisette viser og forklarer, hvad løs teknik går ud på og det samme med negativ teknik. Samtidig forklarer hun om vigtigheden i at forberede sig og hvad denne forberedelse indeholder, inden du går i gang med at male. Især når der tales om den løse teknik. 

Der vil være et par opgaver på max 20 min., hvor du ser, hvor meget det kan give i en akvarel at det går stærkt. Efterfølgende en afsluttende opgave, hvor max tid er hvad klokken tilbyder os, hvilket ikke betyder så meget hvis forberedelsen er på plads. 

Det er intens undervisning, hvor du vil blive udfordret både i den kunstneriske del, men også mentalt; såsom at give slip, at acceptere at akvarellen er kompromisløs, at acceptere det uperfekte for at opleve akvarellens magi. 

Det vil blive en eftermiddag, som vil inspirere og motivere dig på mange måder. 

Materialelisten vil blive fremsendt men underviser vil allerede nu opfordre til at satse på akvarelpapir af 100% bomuld, koldpresset, min 300 gram, A3 format og af god kvalitet da det er afgørende for hvordan resultatet bliver. 

Information

  • Dato 25.05.2024-25.05.2024
  • Adresse Taastrup Kulturcenter
    Poppel alle 12
    2630 Taastrup
  • Lokale Lokale 5
  • Bemærkninger "Materialelisten vil blive fremsendt men jeg vil allerede nu opfordre dig til at satse på akvarelpapir af 100% bomuld, koldpresset, min 300 gram, A3 format og af god kvalitet da det er afgørende for hvordan resultatet bliver. Venlig hilsen Annisette"

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 25.05.2024 11:00-16:00 Taastrup Medborgerhus Annisette Falk-Jensen
Annisette Falk-Jensen | FOF Københavns Omegn
Underviser

Annisette Falk-Jensen

Annisette er selvlært kunstner, som arbejder med følelserne og sanserne. Når hun maler, stræber hun efter at give nuancerne mere udstråling, kraft og personlig karakter. Hun har ligeledes en brændende entusiasme for et stemningsfuldt og harmonisk maleri. Stilarten er inspireret af impressionismen - og ligeledes impressionisternes stræben efter at omsætte visuelle udtryk i malerierne.