fokus på udvalgte kropsområder - Godt til selvhjælp
Yogastillinger anses for at være gode for vores sundhed og helbred. Nogle stillinger er særligt velegnede for specifikke dele af kroppens funktioner, og i denne serie møder du Hatha Yoga, der er målrettet netop det. Hver gang er vi rundt om hele kroppen. Du skal sidde, ligge og stå, mens du laver stillinger, der skærper din bevidsthed om din krop, styrker dig og giver din indre energi et boost. Yoga styrker balancen, giver smidighed og øget velvære.
Uanset dit niveau er der mulighed for, at du kan være dig selv i dit eget tempo uden præstationspres og forventninger.
Yoga er en personlig indre proces; aldrig en konkurrence. Åndedræt, meditation og afspænding er vigtige dele af Hatha yoga, så det møder du også.
Medbring: Alt udstyr kan lånes, men vil du helst bruge dit eget, kan du medbringe: Yoga- eller træningsmåtte ༀ Til afspænding: Et tæppe, evt en øjenpude til at lukke lyset ude (et mørkt tørklæde kan også bruges) og en lille pude til hovedet, hvis du har brug for det. En varm trøje. Varme sokker kan også være godt at have på. ༀ Kom i behageligt løst tøj, som du kan bevæge dig frit i.
Den yoga, der undervises i, egner sig til alle aldre og de fleste sundhedstilstande, og alligevel anbefales du at tale med din læge, inden du melder dig til, hvis du fx har rygsmerter, der stammer fra stivhed i kroppen. Vivi Terkildsen tlf.: 21 47 86 36 www.yogivi.dk vivi@yogivi.dk
Progam:
Uge 3: Smidighed i hofter og lænd Uge 9: Stive haser
Uge 4: Nakke og skuldre Uge 10: Balancen
Uge 5: Forebyggelse af rygproblemer Uge 11: Styrke og fleksibilitet
Uge 6: Den gode holdning Uge 12: Fordøjelsen
Uge 8 Vægttab