Skip to content
FOF Sønderjylland Foredrag Hyben på menuen Ditte Christina Lustrup kvinde og kurv fyldt med hyben

Hyben på menuen

Bliv klogere på vores nordiske superfood - hyben - og lær, hvordan du kan bruge de vitaminrige frugter på nye spændende måder.

I dette foredrag fortæller kogebogsforfatter Ditte Christina om hybens unikke indhold af sundhedsfremmende stoffer, om dens historie som mad og medicin gennem tiden samt om noget af den nyeste viden om frugtens medicinske egenskaber. Foredraget byder bl.a. på spændende viden om flere af de stoffer, hyben er særligt rig på, herunder C-vitamin, antioxidanter og flavonoider, og deres positive effekt i kroppen.

Du får også et indblik i, hvordan hybens delikate smagsnuancer kan bruges i et utal af retter. Frugten kan nemlig anvendes til meget mere end de traditionelle opskrifter som marmelade, saft og sirup. Ditte vil desuden dele ud af sine tips og tricks til plukning og udkerning, som vil spare dig en masse tid i køkkenet.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 29.08.2024 19:00-21:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Ditte Christina Lustrup
FOF Sønderjylland Ditte Christina Lustrup

Ditte Christina Lustrup

Ditte Christina Lustrup er uddannet inden for ernæring og sundhed samt forfatter til fag- og kogebogen ”Hyben - En vitaminbombe fyldt med smag og næring”, der udkom i 2019 gennem Muusmann Forlag. Hun er desuden medforfatter til et kapitel om hybens gavnlige egenskaber i den videnskabelige bog ’Medicinal Plants’, der udkom i efteråret 2022.

Siden Ditte var ganske ung, har hun haft en umættelig nysgerrighed på, hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores velvære og sundhed, og én af hendes store interesser er, hvordan specifikke vitaminer og næringsstoffer styrker vores helbred. Hun brænder også for bæredygtig mad og grøn livsstil og har bl.a. skrevet flere artikler om økologiske superfoods og bæredygtige madtrends for et canadisk B2B-nyhedsmagasin. 

Udover at nørde med sundhedsvidenskab har Ditte mange års erfaring i det plantebaserede køkken. Hun har bl.a. arbejdet flere år hos den veganske og økologiske Café Kosmos i Odense samt udviklet plantebaserede opskrifter til både firmaer og sin egen instagram og madblog hybenliv.dk.