Tilmelding og betaling
Tilmelding sker via www.fof-aalborg.dk, telefonisk på 98 13 82 00 eller ved personligt fremmøde i administrationen. Betaling foretages online via hjemmesiden.
Du kan tilmelde dig et hold, selvom undervisningen er startet, hvis der er ledige pladser.
Pladsen er først endeligt sikret, når betaling er modtaget og du har modtaget en tilmeldingsbekræftelse på mail.
Administrationens åbningstid er mandag og onsdag kl. 10–12 og 14–16.
Kontakt os på tlf. 98 13 82 33 eller mail info@fof-aalborg.dk.
Ratebetaling
Det er muligt at aftale betaling i rater. Kontakt administrationen for at høre mere om mulighederne.
Tilmeldingen er bindende fra det tidspunkt, hvor første rate er betalt, og du hæfter herefter for det samlede kursusbeløb.
Hver rate pålægges et administrationsgebyr på 50 kr.
Afmelding, afbud og fortrydelse
Tilmeldingen er bindende – også hvis du ikke møder op.
Ønsker du at fortryde din tilmelding, kan den annulleres indtil 14 dage før kursusstart. I dette tilfælde opkræves et administrationsgebyr på 60 kr.
Ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart refunderes deltagergebyret ikke.
Fortrydelsesret:
Køb af kurser, foredrag og lignende på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2.
Personlig plads
Din plads på kurser og FOF Højskoler er personlig.
Det betyder, at en anden ikke kan deltage i dit sted, hvis du er forhindret.
Hold og faciliteter har en fast kapacitet, og du kan derfor heller ikke møde op på et andet kursus eller en anden FOF Højskole end den, du er tilmeldt.
Aflysning og ændringer
Hvis et hold ikke kan starte og aflyses af FOF Aalborg, refunderes hele kursusgebyret.
Der tages forbehold for ændring af underviser, kursussted og undervisningsperiode.
Sådanne ændringer berettiger ikke til refusion.
Særligt for foredrag, FOF Højskoler, koncerter og udflugter
Tilmeldingen er altid bindende, og der foretages ikke refusion – uanset hvornår afbud gives.
Ved eventuel aflysning refunderes hele deltagergebyret.
Der tages forbehold for ændring af program, sted, dato og tidspunkt.
Ændringer berettiger ikke til refusion.
Forhåndstilmelding
FOF Aalborg tilbyder forhåndstilmelding til kommende sæsoner. Deltagere forhåndstilmeldes automatisk.
Ønsker du ikke at fortsætte, kan du returnere fakturamailen og tydeligt notere, at du ønsker at blive afmeldt.
Nedsat pris
Aalborg Kommune yder tilskud til udvalgte målgrupper, hvilket kan give adgang til nedsat pris.
Det er en forudsætning, at du er bosiddende i Aalborg Kommune og opfylder gældende kriterier ved kursusstart.
Modtager du rabat, har du selv ansvar for at informere FOF Aalborg, hvis din status ændrer sig.
FOF Aalborg kan foretage stikprøvekontrol og bede om dokumentation.
Ledsager
Har du behov for en ledsager, bedes du kontakte administrationen i åbningstiden.
Hensyntagende hold
FOF Aalborg udbyder hensyntagende hold for deltagere, der af lægeligt dokumenterede årsager ikke kan deltage på almindelige hold.
Der optages maksimalt 8 deltagere pr. hold.
Deltagelse sker på eget ansvar og bekræftes på tro og love.
Praktisk information
Ferie: Følger som udgangspunkt Aalborg Kommunes skoleferier.
Materialer: Der må påregnes udgifter til materialer, som varierer fra hold til hold.
Tilgængelighed: Lokalerne på Hobrovej 465 er kørestolsegnede. Lokalerne på Boulevarden er desværre ikke handicapvenlige.
Rygning: Alle FOF Aalborgs lokaler er røgfri miljøer.
Klageadgang
Klage over et kursus rettes først til FOF Aalborg på info@fof-aalborg.dk.