En vævet passion for håndarbejde

Af Mathilde Fugl

Jeg møder Ulla og Maria Harrits – mor og datter – i sidstnævntes lejlighed en mild forårsdag i juni. Lyset trænger igennem de store vinduespartier her på 3. sal, og den friskbryggede kaffe finder sin vej fra køkkenet og ind i stuen. Det er på mange måder befriende at træde ind i et hjem der, i modsætning til nutidens ellers identiske, sterile og farveløse hjem, er helt sin egen. Allerede ved dørmåtten får jeg et indtryk af, at der her bor en kreativ sjæl, hvor farver og mønstre hyldes gennem forskellige tekstiler og hjemmelavet kreationer.

Hjemmets krea-værelse er fyldt med metervarer i regnbuens farver og mønstre, garnnøgler og bånd, mens den store quiltemaskine danner rammen for rummets funktionalitet, men et andet håndarbejde har også fundet vej hertil – vævning. Spørgsmålet falder på, hvorvidt den kreative udfoldelse er en beskæftigelse eller en hobby. ”Det er ren hobby”, lyder svaret fra Maria. Jeg fornemmer dog, at det er mere end det – det er en passion og i denne familie en måde at udtrykke sig på.

Interessen for håndarbejde startede, da Maria som barn begyndte at sy sit eget tøj. Det udviklede sig til papirsklip, hjemmelavede smykker, strikketøj og sidst men ikke mindst patchwork. ”Jeg har altid haft et eller andet i gang med hænderne. Jeg har lavet smykker og strikket tøj til børnene, da de var små. Jeg kom helt tilfældigt til at sy patchwork, og så var jeg bidt. Det er vel 13 år siden, at jeg begyndte på det”, forklarer hun. Ligesom sin datter startede Ullas interesse for håndarbejde også som barn, da hun gav sig i kast med syning, strikketøj, plantefarvning af garn og endda også vævning, fortæller hun. ”Jeg gik på et vævekursus hos FOF for mange, mange år siden, og det syntes jeg var sjovt.” Frøene for vævearbejdet var lagt, men fik dengang ikke nok næring, fortsætter hun. ”Jeg blev dengang optaget af så meget andet, og så blev det pakket væk – hvis ikke smidt ud.”

Men lysten til at være kreativ og vævens muligheder havde sat rødder, der her mange år efter fik Ulla til at genoptage vævearbejdet, forklarer hun. ”Jeg tænkte, ’der er noget galt i, at jeg ikke laver håndarbejde – jeg savner det sådan.’” Til familiens julefrokost delte Ulla derfor sine planer om at tage på kursus, og den idé hoppede datteren Maria med på. ”’Jamen jeg vil da med’, sagde jeg. Jeg tænkte, at det var en god idé, og så kunne vi bonde lidt om vævningen”, fortæller hun. De tilmeldte sig derefter et vævekursus hos FOF Aarhus ved underviseren Vivi Mailund, og det skulle vise sig at være begyndelsen på et nyt eventyr, forklarer Maria. ”Jeg havde ikke forudset det. Jeg havde vitterligt tænkt, ’ja det er skide hyggeligt, så det gør vi’. Så hensigten med at tilmelde mig kurset var det sociale i det – at det var hyggeligt – og så eksploderede det lidt.”