Passion for syning

Af Malene Nees Damborg
Foto Jørgen Diswal

Det er ikke en selvfølge, at en modedesigner kan svinge nål og tråd – men Andreas Gai har aldrig været i tvivl om, at en grundlæggende forståelse for syning er nøglen til godt design. Derfor pakker han glædeligt sit genbrugsstof og tager turen fra Horsens til Aarhus, når Dorit Thomsen underviser på kurset Sy selv – aktuel mode og design.

Springbræt til drømmeuddannelsen

Andreas Gai har sabbatår og er i fuld gang med at udvide sin portefølje, så han til foråret kan søge ind på uddannelsen til designteknolog med speciale i fashion design. ”I princippet skal jeg kun vise min proces gennem tegning, men jeg vil også kunne sy, så jeg ved, at mine designs kan realiseres,” forklarer han.

På sykurset er der rig mulighed for at udvide sin viden og erfaring. Andreas har lært brugbare teknikker om alt fra indsnit og pasform til syning af manchet og krave. Han fortæller med store armbevægelser om sit nylige projekt, der skal forvandle et genbrugsfund bestående af en skinnende, brun bordløber til en matchende nederdel og top. Her har han haft glæde af underviser Dorit Thomsens kyndige vejledning.

En grønnere modebranche

For Andreas er det vigtigt at tage et klart standpunkt som designer: ”Jeg fokuserer primært på at lave tøj af genbrugsstof. Jeg går meget op i bæredygtighed, specielt fordi modebranchen jo er så stor en klimasynder,” fortæller han med alvor i stemmen.
Smilet vender dog straks tilbage, da snakken går på de fordele og ulemper, der er forbundet med at genbruge stof: ”Jeg synes, det er spændende, at jeg bliver nødt til at tænke ekstra kreativt. Jeg har jo aldrig en metervare, som bare ligger fladt,” fortæller han entusiastisk og viser et billede af en tætsiddende leopardtrøje, han har syet af tre forskellige genbrugskjoler.

En barndomsdrøm går i opfyldelse

Siden folkeskolen har Andreas vidst, at han skulle være designer: ”Jeg har altid haft drømmen, men den kommer nok også lidt af, at min mor er meget kreativ anlagt,” fortæller han. Han forklarer, at hans mor som ung arbejdede som syerske ved en jeansfabrik på Malta, og at han deraf må have fået kreativiteten ind med modermælken.
Da Andreas fik mere tid efter studentereksamen, stod symaskinen klar hjemme i stuen. Nu syr han med et klart formål, men han er påpasselig med at gøre sig for store forventninger: ”Uddannelsen er eftertragtet, så man skal være virkelig god og også lidt unik,” fortæller han. I mødet med Andreas er der dog ingen tvivl om, at den unge mand rummer en unik drivkraft og passion, der kun kan forestilles at bringe ham succes.