
Der er mange grunde til at melde sig til et kursus. Én ting er dog fælles: Man bliver en del af et fællesskab.
Foto af Anders Leth Jensen, kursist i FOF Aarhus
Foto og tekst af Nanna Nørgaard Iversen
Hvad er et fællesskab? I ordbogen defineres det som det, at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed. Alligevel taler vi ofte om fællesskab som noget mere krævende. Noget, der forudsætter tætte relationer og en forventning om, at man skal dele noget af sig selv for at høre til. Måske er det værd at dvæle ved definitionens enkelhed. At være sammen om noget.
På FOF-kurserne i Aarhus er fællesskabet for mange netop dét. At mødes om undervisningen, uden krav om mere. Anders Leth Jensen er én af dem, der år efter år går til både fransk og yoga i FOF Aarhus. Han er 64 år og har gjort det så længe, at han ikke længere helt kan huske, hvornår det begyndte.
“Jeg går der primært for min egen fornøjelses skyld, og fordi jeg får noget med mig, som jeg kan bruge. På den måde går jeg jo til kurser for at opnå noget – altså både seriøst og sjovt.”
For Anders handler det om sproget, kroppen og undervisningen sammen med andre. Når han uge efter uge mødes med sine hold bliver der sagt goddag, udvekslet et par bemærkninger, og så går undervisningen i gang. Nogle har været der længe, andre er kommet til undervejs, men fællesskabet og relationerne indbyrdes bliver ikke italesat.
”Når undervisningen er i gang, har vi det hyggeligt og rart sammen,” siger han og tilføjer, at det ikke er noget, der føres videre. Ingen kaffeaftaler, ingen beskeder bagefter. Men man ved, at man ses igen næste uge.
Yogaen begyndte som noget praktisk. Noget med at holde kroppen i gang. Men med tiden er det blevet tydeligt, at det også gør en forskel at lave yoga sammen med andre. Også de dage, hvor motivationen er lille.
“Når jeg så kommer hjem, tænker jeg: ‘Ej, det var faktisk rigtig godt, at jeg kom afsted.’”
Øvelserne kan i princippet laves hjemme på stuegulvet. Men det at mødes i det samme rum, lave de samme bevægelser og genkende de samme ansigter skaber en særlig ramme.
Netop det genkendelige kendetegner mange af fællesskaberne i FOF Aarhus. Kurser, man kan vende tilbage til år efter år. Hvor det ikke forventes, at man deler sin livshistorie, men hvor det alligevel føles trygt at være en del af noget fælles.
De tætte relationer har naturligvis også deres plads. Men de åbne fællesskaber – hvor alle kan deltage på egne præmisser – er mindst lige så vigtige.
Måske er det netop derfor, at Anders og mange andre kursister bliver ved. Ikke fordi fællesskabet skal være stort og forpligtende, men fordi det er nok bare at møde op og lære sammen med andre.