
Prøv denne lækre, cremede og sunde opskrift på blomkålsmos til baby, der egner sig godt som tilbehør til aftensmaden eller smørbar på brødet.
Opskriften er udarbejdet af ifm. vores barselsworkshop Mini-maker: Babymad.
Ingredienser:
70 g blomkål
30 g broccoli
⅓ squash
Vand
2 tsk. fedtstof
½ dl modermælk eller modermælkserstatning
Sådan gør du:
Skyl grøntsagerne, del blomkål og broccoli i små buketter og skær squash i mindre stykker.
Kom grøntsagerne i en lille gryde med vand, så det netop dækker grøntsagerne. Kog dem i cirka 10 minutter, eller til kålbuketterne er møre, og det meste af vandet er dampet væk.
Hæld det resterende vand og gem det.
Blend grøntsagerne med fedtstoffet til den ønskede konsistens. Du kan justere konsistensen med lidt af kogevandet.
Lad mosen køle lidt af, inden den serveres.
Du kan justere konsistensen ved at blende den til en cremet puré, som er lettere for dit barn at spise, eller du kan mose grøntsagerne med en ske og beholde noget tekstur, så dit barn kan øve sig i at tygge grøntsagerne. Du kan med fordel starte med en cremet konsistens og arbejde frem mod en grovere mos.
Smag evt. til med citronsaft.