
Med denne opskrift på rød grøntsagsret til baby får du masser af grønt ind i din babys overgangskost.
Ingredienser:
1 fed hvidløg
1 lille løg
1 rød snackpeber
⅓ squash
⅓ aubergine
200 g tomater
2 spsk. olie til stegning
1 tsk. fedtstof
Sådan gør du:
Skær løg og hvidløg i små tern. Skyl grøntsagerne, og skær dem i mindre stykker.
Varm olien i en lille gryde, tilsæt løg og lad dem simre ved svag varme i ca. 5 minutter.
Tilsæt hvidløg, peberfrugt og squash, og lad det simre i yderligere 5 minutter.
Tilsæt tomaterne, og lad retten simre ved svag varme i cirka 15 minutter. Hvis retten bliver for tyk, kan du tilsætte lidt vand undervejs.
Tilsæt fedtstof.
Når det hele er kogt mørt, blendes retten til en grov konsistens med lidt bid i og køles let af af inden servering.
Variér grøntsagerne med fx broccoli, gulerødder eller butternut squash.