Førfødselstræning - træn lænden som gravid
Mange gravide lider af smerter i lænden. Er du en af dem? Så er afspænding af lænden, og det af slappe af i lænden, gavnligt for at mindske smerter.
Her i videoen viser psykomotorisk terapeut, og tidligere underviser hos FOF Aarhus, Martha Lundgaard Jensen en simpel afspændingsøvelse til lænden, som kan afhjælpe smerter under graviditet. Øvelsen er god som en fødselsforberedende øvelse, og du kan lave øvelsen under hele din graviditet. Under videoen finder du en trin-for-trin guide til øvelsen.
Træn lænden som gravid
Se øvelsen udført på videoen herunder.
Bemærk: Kan du ikke se videoen? Så skal du ændre i dine cookie-indstillinger. Det afhænger af din browser, hvordan du ændrer dine indstillinger. Alternativt kan du finde videoen på vores YouTube-kanal her.
Guide til øvelse - trin-for-trin:
Start med at stå på alle fire og rund din ryg
Lad din numse søge tilbage mod dine hæle. Her kan du med fordel tage benene ud til hver sin side, så der er god plads til den gravide mave
Lad armene søge frem og lad dit hoved hvile på underlaget/gulvet. Slap af i skuldrene og nakken
Her gælder det om at lade vægten søge ned mod underlaget/gulvet. Du kan eventuelt bruge nogle puder for at lægge dig til rette og gøre positionen mere behagelig
I denne position arbejder du med din vejrtrækning:
Ved indånding gør du dig klar, og ved udånding skal du forsøge at hvile dig ned i strækket og ned mod underlaget
I denne position kan du også arbejde med din bækkenbund:
Ved indånding gør du dig klar, og ved udånding skal du spænde op i bækkenbunden (du "holder på prutten") og ved næste indånding slapper du helt af.