
DELF/DALF – de officielle eksaminer i fransk for udlændinge
DELF/DALF er de officielle eksaminer i fransk for udlændinge
(For information in English, please see below)
DELF (Diplôme d’Etudes en Langue Française) og DALF (Diplôme Approfondi de Langue Française) er internationalt anerkendte diplomer, der udstedes af det franske undervisningsministerium til udlændinge, der har bestået de officielle eksaminer i fransk.
Diplomerne er bredt accepterede af både universiteter og arbejdsgivere i Frankrig og i andre fransktalende lande. Et DELF-diplom dokumenterer dine færdigheder i at forstå og bruge fransk, og åbner fremtidige døre til at studere eller arbejde i fransktalende lande. Et DALF-diplom dokumenterer, at du behersker fransk på et højt niveau, hvor du er i stand til at udtrykke dig ubesværet både skriftligt og mundtligt i en lang række forskellige sammenhænge.
DELF består af 4 selvstændige diplomer svarende til de 4 første niveauer (A1, A2, B1 og B2) i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (The Common European Framework of Reference for Languages, forkortet CECRL eller blot CEFR).
DALF består af 2 selvstændige diplomer, svarende til de 2 højeste niveauer i CEFR: C1 og C2.
DELF-eksamener tilbydes i Aarhus og København cirka to gange om året. I København foregår det på Institut Français. I Aarhus afholdes ikke eksamen på C1 og C2-niveau.
Det er ikke et krav at tage eksamen for at deltage i kurserne. Du kan omvendt også gå op til eksamen uden at have fulgt et kursus. Dog er det billigere at tilmelde dig eksamen, hvis du har deltaget i et forberedende kursus hos FOF Aarhus.
En DELF-eksamen består af en individuel mundtlig prøve og en fællesprøve bestående af tre delprøver, hvor kandidatens lytte-, læse- og skrivefærdigheder vurderes. For at bestå skal kandidater opnå mindst 50 ud af 100 mulige point og mindst 5 ud af 25 point i hver af de fire delprøver.
Eksamen gennemføres hvert år i april-maj i Aarhus ved minimum 3 tilmeldte eksamenskandidater. Ved færre tilmeldte henvises til eksaminerne i København.
Eksamensgebyr
Eksamensgebyret er på mellem kr. 1.050,- og 1.450,-. Deltager du i et af FOF Aarhus' forberedelseskurser, er der reduktion i prisen. De aktuelle priser or den enkelte eksamen fremgår af tilmeldingsblanketten. Eksamensgebyr er ikke inkl. i kursusprisen.
Eksamensforberedelse
FOF Aarhus tilbyder forskellige forberedelseskurser, hvor du kommer til at arbejde med alle de opgavetyper, du møder til eksamen. På den måde lærer du eksamensformatet at kende og får trygheden ved at vide, hvad der venter dig til eksamen.
Download folder med alle FOF Aarhus’ certifikats- og diplomkurser.
Du skal udfylde en tilmeldingsblanket og sende/aflevere den til FOF's kontor med attention til Vibeke Rosendal. Du kan også scanne den og e-maile den direkte til: vibeke@fof-aarhus.dk
Tilmeldingsblanket til alle DELF eksaminer i Aarhus i april 2026
Eksamensdatoer og tilmeldingsfrist:
DELF A1: 28/4 2026 (tilmeldingsfrist 11/3)
DELF A2: 28/4 2026 (tilmeldingsfrist 11/3)
DELF B1: 24/4 2026 (tilmeldingsfrist 11/3)
DELF B2: 27/4 2026 (tilmeldingsfrist 11/3)
Det er en god idé at være ude i god tid i forhold til tilmelding, både til kurser og til prøver. Det kan tage en måneds tid at få eksamensresultatet.
DELF/DALF – The Official French Exams for Foreigners
DELF (Diplôme d’études en langue française) and DALF (Diplôme approfondi d’études en langue française) are official French exams for foreigners, offered by the “Institut Français” worldwide. The diplomas are issued by the French Ministry of Education.
DELF awards diplomas at levels A1-B2 for learners with elementary to intermediate proficiency, while DALF corresponds to levels C1 and C2 and is aimed at learners with advanced proficiency in French. At FOF Aarhus, you can take the DELF exams.
Exam Preparation
FOF Aarhus offers preparation courses where you will work with all the types of tasks you will encounter in the exam. This way, you become familiar with the exam format and gain the confidence of knowing what to expect on the exam day.
Download the brochure with all certificate and diploma courses at FOF Aarhus.
Se hold