
FOF Aalborg
Det Folkelige Kunstakademi åbner i Aalborg med en inspirerende åbningsdag fyldt med kunst, fællesskab og kreativitet. Kom indenfor i de nye lokaler på Boulevarden, mød underviserne, prøv materialer og få indblik i et nyt kunstnerisk læringsfællesskab for både begyndere og øvede.
OBS: Der er ikke venteliste, så du kan bare tilmelde dig.
Lørdag den 21. februar kl. 10.00–15.00 slår Det Folkelige Kunstakademi dørene op til et nyt kreativt samlingspunkt midt i Aalborg. I de stemningsfulde lokaler på Boulevarden inviteres alle kunst- og kulturinteresserede indenfor til Åbent Hus og officiel åbning.
Det Folkelige Kunstakademi er et nyt undervisningstilbud i regi af FOF Aalborg og henvender sig til alle med lyst til at skabe – uanset om du er nybegynder eller har erfaring med kunst og kreative processer. Her er fokus på kunst, læring og fællesskab i inspirerende rammer.
Mød de fire undervisere
På dagen kan du møde kunstnerne: Stinne Hyttel Thuesen, Naja Sørensen, Iben Soffy og Mille Marie Berger. De står klar til at fortælle om akademiets kurser, svare på spørgsmål og give et indblik i hverdagen på akademiet. Der vil også være små "pop-up" aktiviteter, hvor du selv kan prøve kræfter med de kunstneriske materialer.
Eksklusive åbningstilbud til dig:
* 🎁 20 % rabat på tilmelding til hold ved fremmøde.
* 🎨 Gratis prøvetime: Skriv dig op og find dit rette match.
* 🎟 Lodtrækning: Vi trækker lod om en gratis kursusplads blandt alle gæster.
Der bydes på forfriskninger og god stemning hele dagen. Vi glæder os til at skabe kunst sammen med dig!