
FOF Aalborg
Oplev Aalborg fra fjorden på en tryg og stemningsfuld bytur med fokus på historie, arkitektur og ny byudvikling. Turen er særligt tilrettelagt for personer, der er dårligt gående, bruger kørestol eller ikke kan deltage i en almindelig guidet tur, og giver alle mulighed for at opleve Aalborg fra vandsiden.
Aalborg bytur set fra fjorden – historisk og arkitektonisk
Denne bytur giver dig en særlig mulighed for at opleve Aalborg fra Limfjorden. Turen kombinerer fortællinger om byens historie med indblik i nutidens og fremtidens byudvikling – alt sammen set fra vandet.
Turen er tilrettelagt, så også personer, der er dårligt gående, sidder i kørestol eller på anden måde ikke kan deltage i en almindelig guidet tur på fjorden, kan være med. Her er fokus på ro, tryghed og god formidling frem for tempo.
Vi sejler fra Marinaen ved Aalborg Sejlklub i Vestbyen og bevæger os ud på fjorden, hvor du får fortalt om placeringen af den kommende 3. Limfjordsforbindelse. Herefter går turen mod Nørresundby og det nye byggeri langs havnefronten mod nord.
Undervejs ser vi Stigsborg Brygge og den nye bydel, der er ved at tage form, før vi fortsætter forbi det tidligere Aalborg Værft og følger Aalborgs havnefront tilbage mod vest.
Hvem er turen for?
Byturen er særligt velegnet for:
Personer der er dårligt gående
Kørestolsbrugere
Deltagere, som ikke kan deltage i en almindelig guidet by- eller fjordtur
Praktiske oplysninger
Varighed: ca. 2 timer
Startsted: Marinaen ved Aalborg Sejlklub, Vestbyen
Form: Guidet sejltur i åben båd
Tilgængelighed: Turen er tilrettelagt for personer med nedsat mobilitet
Vigtigt: Hvis en eller flere deltagere benytter kørestol, skal det oplyses i bemærkningsfeltet ved tilmelding, da der maksimalt er plads til 2 kørestole ad gangen
Bemærk: Turen foregår på vandet – påklædning efter vejret anbefales
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere