
FOF Aalborg
Lær at dreje, designe og glasere din egen kop på et inspirerende keramikkursus i Aalborg hos FOF Aalborg.
Deltag i vores 4 dages keramik sommerkursus i Aalborg, hvor vi fordyber os i “Den gode kop”.
Den anerkendte keramiker Louise Lange underviser dig i, hvordan du designer og skaber en funktionel og velafbalanceret kop.
Du får mulighed for at arbejde med brugskunst i keramik og fordybe dig i materialet på et inspirerende værksted hos FOF Aalborg.
Gennem kurset går vi i dybden med de grundlæggende principper for godt design:
Hvad kendetegner en god kop?
Hvordan ligger koppen i hånden?
Hvordan føles det at drikke af den?
Hvilken betydning har æstetik for koppens udtryk?
Du bliver guidet til at skabe en kop, der både er smuk og behagelig at bruge.
Kurset er opbygget, så du lærer hele processen fra idé til færdigt produkt.
Dag 1–2:
Fokus på drejning og udvikling af design
Dag 3:
Afdrejning samt introduktion til at trække og montere hank
Dag 4:
Glasering og afslutning
Kurset giver dig en samlet introduktion til arbejdet med keramik – fra drejning til færdigt produkt.
Drejning på drejeskive
Afdrejning af emner
At trække og montere en hank
Grundlæggende glasering
Kurset er for både begyndere og øvede.
Undervisningen tilpasses den enkelte, så du får mest muligt ud af forløbet – uanset erfaring.
Medbring plastikposer til at beskytte dine værker mellem sessionerne
Medbring arbejdstøj eller forklæde
Evt. tegneblok
Materialer afregnes individuelt.
FOF Aalborg tilbyder forskellige typer ler – den mest brugte stentøjsler koster 59 kr./kg. Prisen inkluderer både brænding og glasur.
Brug 4 dage af sommeren på et kreativt og lærerigt keramikkursus i Aalborg.
På vores hyggelige værksted får du ro til fordybelse og mulighed for at udforske lerets mange muligheder.
Gennem kvalificeret undervisning får du sparring og inspiration, og i et afslappet og inspirerende miljø kan du give hverdagen en pause og slippe kreativiteten løs.
OBS: Lokalet ligger på Boulevarden 32B i Aalborg. Der er rampe til keramiklokalet, men toilettet ligger på 1. sal og er desværre ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere