
FOF Aalborg
Har du et kreativt projekt, du længe har drømt om at gå i gang med? På dette hold arbejder du frit og eksperimenterende med dine egne idéer – med guidning hele vejen, uanset erfaring.
På dette hold arbejder vi med dit helt personlige kreative projekt – det, du altid har ønsket at lave, men aldrig helt er kommet i gang med. Det kan være alt fra at upcycle skrald til kunst, give en lampeskærm nyt liv eller afprøve nye maleriske teknikker.
Måske vil du eksperimentere med collage, decoupage eller male på tøj. Måske har du lyst til at blande forskellige materialer på lærred og finde frem til en ny stil i dine værker. Det kan også være, du har noget af stor personlig betydning, som du gerne vil forvandle til kunst – for eksempel breve eller minder, der fortjener at blive foreviget.
Uanset hvilket projekt du vælger, bliver du guidet hele vejen. Din idé er aldrig for skør til dette hold, og du behøver ikke have lavet kunst før. Hvis du mangler en idé eller har brug for sparring undervejs, får du naturligvis også hjælp til det.
Her er der plads til nysgerrighed, leg og fordybelse – i dit tempo og på dine præmisser.
Der skal på første mødegang betales et materialegebyr på 230 kr. pr. deltager via MobilePay.
Da alle projekter er forskellige, vil underviseren løbende vurdere, om der kan forekomme en merpris for materialer.
OBS: Gælder kun for kurser med “2for1” i titlen.
I anledning af åbningen af Det Folkelige Kunstakademi på Boulevarden i Aalborg C tilbyder vi et eksklusivt 2-for-1-tilbud på udvalgte kurser.
Det betyder, at du kan tage en ven, et familiemedlem, en makker – eller en anden, du har lyst til – med på kurset uden ekstra kursuspris.
(OBS: Materialer betales pr. person og afregnes ved første mødegang.)
Sådan fungerer det i praksis
Når du tilmelder dig kurset via vores hjemmeside, skal du i kommentarfeltet skrive, at du ønsker at benytte 2-for-1-tilbuddet, samt oplyse følgende oplysninger om den person, du ønsker at tage med:
Fornavn og efternavn
Adresse og bopælskommune
Fødselsdato
Telefonnummer
Hvis disse oplysninger udfyldes ved tilmelding, reserverer vi automatisk pladsen til din nr. 2.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer begge velkommen i Det Folkelige Kunstakademi!
OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær. Det kreative lokale ligger på 2. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere