
FOF Aalborg
Udvid dit ordforråd, lær at bruge datid og fremtid – og få modet til at føre en enkel samtale på fransk, når du rejser eller spiser ude.
På fransk A1-niveau bygger du videre på det grundlæggende fra A1 Basic. Kurset er for dig, der allerede har haft mindst én sæson med fransk og gerne vil blive mere sikker i både udtale, grammatik og samtale.
Du lærer at forstå og bruge simple sætninger om hverdagens emner – fx at bestille mad på restaurant, fortælle om tidligere oplevelser og tale om fremtidsplaner. Vi arbejder med tillægsord og beskrivelser, så du kan give mere farve og personlighed til det, du siger – og måske fortælle tjeneren, om din Bouillabaisse var magnifique eller terrible.
Når du har gennemført A1, vil du kunne:
føre korte samtaler i langsomt og tydeligt fransk
fortælle om fortid og fremtid med enkle udsagnsformer
forstå korte tekster som fx webnyheder, brochurer og skilte
udveksle almindelige informationer og bede om hjælp på rejsen
Du får en større tryghed i mødet med fransktalende og oplever, at du kan forstå svarene, når du stiller spørgsmål.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere