
FOF Aalborg
Hæklekursus i Aalborg – fra nybegynder til øvet
Lær at hækle eller tunesisk hækling i dit eget tempo – med fokus på dine ønsker og niveau.
Alle – fra nybegyndere til øvede – er velkomne på dette hæklekursus hos FOF Aalborg. Her er fokus på dig og det niveau, du er på, uanset om du vil lære at hækle fra bunden eller bygge videre på dine eksisterende færdigheder.
Er du nybegynder, lærer du de grundlæggende teknikker helt fra start over de fire fredage, vi mødes. Har du allerede styr på det basale, hjælper vi dig videre med nye teknikker og projekter.
For de mere øvede deltagere er der mulighed for at arbejde med nye og spændende teknikker, der kan udvikle dit håndværk yderligere.
På kurset arbejder vi med forskellige teknikker inden for både klassisk hækling og tunesisk hækling:
Masketyper og variationer
At hækle rundt
Mosaikhækling
Leg med farver og mønstre
Tunesisk hækling med dobbeltendet hakkenål
Og meget mere – tilpasset deltagernes ønsker
Inden kursusstart modtager du en mail fra underviseren med spørgsmål til dine ønsker og mål. Hvis du svarer inden deadline, kan undervisningen i endnu højere grad tilpasses det, du gerne vil lære.
Undervisningen foregår i et trygt og inspirerende miljø, hvor der er plads til både fordybelse, spørgsmål og individuel vejledning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere