
Dette øvede niveau er for dig, der allerede føler dig hjemme i de grundlæggende sprogfærdigheder og nu vil udvikle din italienske udtale, forståelse og evne til at kommunikere mere frit. Du behøver ikke tale flydende – blot have lyst til at udvide dit aktive ordforråd og blive mere sikker i både samtale og skrift.
Udvid dit ordforråd og styrk grammatikken
På kurset arbejder vi med at forfine dine sproglige værktøjer, så du kan udtrykke dig mere præcist og nuanceret. Du lærer nye vendinger, træner grammatiske strukturer og får en større sproglig sikkerhed i både planlagte og spontane situationer – fx når en turist spørger om vej, eller du falder i snak med italienere på din rejse.
Forstå mere, når du rejser
Som deltager vil du opleve, at du gradvist forstår mere af det talte italiensk – i radioen, på tv, i butikker og på restauranter. Det styrker din evne til at deltage i samtaler og giver en mere levende og nærværende oplevelse af sproget, når du besøger “Støvlelandet”.
Træn dit skriftlige italiensk
Vi arbejder også med læsning og skrivning. Gennem korte artikler, rejsetekster eller kulturstof forbedrer du dit skriftlige niveau, så du f.eks. kan skrive en enkel e-mail til en kollega eller en ven i Italien. Småfejl kan forekomme – men du lærer at gøre dig klart forståelig.
Brug italiensk i nye sammenhænge
Målet er, at du kan bevæge dig fra grundlæggende smalltalk til mere sammenhængende samtaler – også i professionelle situationer som kundemøder eller sociale sammenhænge, hvor sproget får mere dybde og naturlighed.
Praktisk information
Der må påregnes udgifter til materialer. Bøger og øvrigt materiale aftales med underviseren på første mødegang.
B1
For dig, der mestrer det grundlæggende og vil kommunikere mere ubesværet. Du lærer at udtrykke meninger, fortælle sammenhængende om oplevelser og forstå autentisk talt sprog i almindeligt tempo. Du får styrket dit ordforråd, så du kan deltage i mere komplekse samtaler.
Læs mere