
FOF Aalborg
Lær italiensk fra bunden i et trygt tempo. Du får et solidt sprogligt fundament med gloser, tal og små hverdagssætninger – perfekt for dig, der drømmer om at tale italiensk og forstå kulturen bag sproget.
På Italiensk begynder starter du helt fra grunden – så lidt som et “Buon giorno” er nok til at være med. Undervisningen giver dig de vigtigste redskaber til at forstå og bruge sproget i enkle situationer: at præsentere dig selv, bestille mad, spørge om vej og meget mere.
Du lærer udtale, basale ord og sætninger, tal og klokken – alt sammen i et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor alle er på samme niveau.
Underviseren guider dig trin for trin, så du hurtigt får en fornemmelse af sprogets rytme og melodi. Kurset lægger fundamentet, hvis du senere vil fortsætte på Italiensk A1 - Basic eller bruge sproget på rejser.
Der må påregnes mindre udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren ved første mødegang.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere