
Dette C2-kursus er for den erfarne sprogbruger, der ønsker fuld beherskelse af italiensk. Her arbejder vi i dybden med de fineste sproglige nuancer, så du både i skrift og tale opnår et niveau, der kan sidestilles med en indfødt brugers.
Du får et flydende, præcist og ubesværet talesprog, der gør det let at deltage i komplekse diskussioner, forstå dialekter, afkode humor og sproglige billeder – og reagere naturligt og hurtigt i enhver samtale.
På kurset arbejder vi med krævende italienske tekster og avanceret skriftlighed. Du lærer at formulere dig med høj faglig og sproglig præcision, så du fx kan udarbejde artikler, analyser eller rapporter på et professionelt niveau.
For dig, der vil mestre detaljen
Kurset er skabt til dig, der elsker sprognørderi, detaljer og subtile betydninger – og som ønsker at bruge italiensk i en faglig, kulturel eller professionel sammenhæng. Du får finpudset dine kompetencer, så du trygt kan kommunikere nuanceret og sikkert i alle situationer.
Praktisk
Forudsætninger: Solid erfaring med italiensk på avanceret niveau (C1).
Undervisningen foregår på italiensk i størstedelen af tiden.
C2
For dig, der ønsker fuld sproglig mestring – næsten på niveau med en indfødt. Du forstår let komplekse og krævende tekster og kan udtrykke dig flydende, præcist og nuanceret i alle situationer. Du kan tilpasse sproget til kontekst og målgruppe og har fuldt sprogligt overblik.
Læs mere