
FOF Aalborg
Lær at arbejde med ler fra bunden og skab dine egne unikke værker. Udforsk både drejeskiven og håndmodellering i hyggelige og kreative rammer.
Dette kursus er for dig, der vil lære de grundlæggende teknikker i keramik – fra formgivning og bygning til glasering. Du får en introduktion til, hvordan du arbejder med leret og skaber dine egne skåle, kopper, figurer eller mere personlige projekter.
Holdet henvender sig både til nybegyndere og til dig, der har arbejdet med ler før, men ønsker at genopfriske teknikker og få ny inspiration. Du får individuel vejledning, så du kan udvikle dine færdigheder i dit eget tempo og samtidig udforske din kreative stil.
Medbring plastikposer (ca. 10 liter) til opbevaring af dine værker.
Husk poser til at holde leret fugtigt og tøj, der må blive beskidt – evt. et forklæde.
Materialer afregnes individuelt. Vi tilbyder flere typer stentøjsler, hvor den mest brugte koster 50 kr. pr. kg.
Prisen inkluderer både brænding og glasur.
OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Der er rampe ind til keramiklokalet, men toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere