
FOF Aalborg
Vil du lære de grundlæggende principper bag at kunne tegne alt? På dette kursus i klassisk tegning arbejder vi med proces, håndværk og glæden ved at tegne – uanset om du er nybegynder eller øvet. Du får struktur, metoder og teknikker, der gør tegningen mere overskuelig og giver dig mod på at arbejde videre.
Vil du lære de grundlæggende principper bag at kunne tegne alt? På dette kursus i klassisk tegning arbejder vi med proces, håndværk og glæden ved at tegne – uanset om du er nybegynder eller øvet. Du får struktur, metoder og teknikker, der gør tegningen mere overskuelig og giver dig mod på at arbejde videre.
Hvem er kurset for?
Kurset er både for dig, der er nybegynder og er i tvivl om, hvordan du kommer godt i gang – og for dig, der allerede er øvet, men mangler metode og struktur i din tilgang til tegning.
Vi samles om glæden ved selve udførelsen af håndværket, og fokus er på at lære processen bag en god tegning.
Det arbejder vi med
Gennem øvelser, teori og demonstrationer lærer du teknikker og metoder, der gør tegneprocessen mere overskuelig og tilgængelig. Vi tegner mange forskellige motiver og varierer brugen af værktøjer, så du bliver fortrolig med flere måder at arbejde med tegning på.
Alle øvelser tilpasses den enkelte kursists niveau og ambitioner, og du guides hele vejen, så alle kan være med og få et godt udbytte.
Undervisningsform
Undervisningen består af korte oplæg og demonstrationer med hovedvægt på praktiske øvelser. Undervejs får du løbende individuel støtte og konstruktive forslag, der hjælper dig videre i din proces.
Som deltager får du
Et trygt rum til fordybelse og glæde ved at tegne
Træning i at se verden fra tegnerens synspunkt
Arbejde med grundlæggende teknikker som lys og skygge, form, struktur og linjekvalitet
Tegneøvelser, der styrker teknik og kontrol over blyanten
Kendskab til forskellige værktøjer, metoder og tilgange
Konkrete forslag til, hvordan du kan øve videre derhjemme
Materialer
Har du allerede alle de nødvendige materialer, er du velkommen til at medbringe dem.
Ellers betales der et materialegebyr på 150 kr. pr. deltager på første mødegang via MobilePay.
Da alle projekter er forskellige, vil underviseren løbende vurdere, om der kan forekomme en merpris for materialer.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere