
FOF Aalborg
Få personlig vejledning i hækling eller tunesisk hækling. Udvikl dine færdigheder og afprøv nye teknikker i et hyggeligt og kreativt fællesskab hos FOF.
Dette individuelt tilrettelagte kursus er for dig, der allerede kender det grundlæggende inden for hækling eller tunesisk hækling, men som vil tage næste skridt. Du bestemmer selv, hvad du vil fordybe dig i – underviseren tilpasser forløbet efter dine ønsker og dit niveau.
Inden første mødegang modtager du en mail fra underviseren, hvor du kan beskrive dine mål og interesser. På den måde bliver undervisningen skræddersyet præcis til dig.
Hvad du kan lære
Du kan arbejde med lige præcis den teknik, du ønsker – fx:
At læse opskrifter og diagrammer
At hækle fladt eller rundt
At skifte farver og skabe smukke overgange
At afprøve nye masketyper og strukturer
For tunesisk hækling: brug af dobbelt hakkenål og teknikker til at arbejde rundt
Mellem mødegangene har du tid til at øve dig og udforske nye ideer i hæklingens univers.
Praktisk information
Du får individuel vejledning på et lille hold.
Medbring garn og hæklenål eller hakkenål, der passer til dine projekter.
Underviseren kan finde på at sende en mail inden første gang, for at kunne tilpasse forløbet efter dine ønsker bedst muligt.
Skab i dit eget tempo
Kurset giver dig frihed til at udforske teknikker og udvikle din egen stil. Her handler det om kreativ ro, faglig fordybelse og personlig udvikling – i et trygt og inspirerende læringsmiljø.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere