
FOF Aalborg
Et trygt og legende tegnekursus for dig, der er nysgerrig på at tegne – uanset om du føler dig som begynder eller allerede har erfaring. Her handler det ikke om at tegne “rigtigt”, men om at lære ved at gøre, eksperimentere og udvikle din egen stil i et roligt og inkluderende fællesskab.
Dette kursus er for dig, der måske aldrig har lært at tegne “rigtigt”, men har lært dig selv undervejs – og for dig, der er nysgerrig og har lyst til at blive bedre.
Måske tænker du, at du kun kan tegne en tændstikmand. Måske tegner du allerede, men vil udfordre dig selv og udvikle din stil. Begge dele passer fint ind her.
På Kreativ tegning handler det ikke om perfektion. Det handler om at lære ved at gøre, prøve ting af og finde din egen måde at tegne på.
Kurset er for både begyndere og øvede. Det vigtigste er, at du har lyst til at eksperimentere, lære nyt og have det sjovt imens.
Vi arbejder undersøgende og legende med tegning. Gennem øvelser og fælles eksperimenter får du mulighed for at afprøve forskellige teknikker og tilgange. Du får konkrete værktøjer til at arbejde med form, lys og skygge – og til at tegne på mange forskellige og sjove måder.
Medbring venligst:
Blyanter i forskellige hårdheder (fx 2H, HB, 2B, 4B, 6B)
Viskelæder, knetgummi og blyantspidser
Skitsebog eller tegneblok (A4 eller A3)
Du kan købe blyanter i forskellige hårdheder i fx Bog & idé eller andre butikker med tegneredskaber. Ofte findes der også pakker med blyanter, blyantspidser og viskelæder samlet.
Det vigtigste er ikke materialerne – men at du møder op med nysgerrighed, lyst til at lære og mod på at tegne.
OBS: Gælder kun for kurser med “2for1” i titlen.
I anledning af åbningen af Det Folkelige Kunstakademi på Boulevarden i Aalborg C tilbyder vi et eksklusivt 2-for-1-tilbud på udvalgte kurser.
Det betyder, at du kan tage en ven, et familiemedlem, en makker – eller en anden, du har lyst til – med på kurset uden ekstra kursuspris.
(OBS: Materialer betales pr. person og afregnes ved første mødegang.)
Sådan fungerer det i praksis
Når du tilmelder dig kurset via vores hjemmeside, skal du i kommentarfeltet skrive, at du ønsker at benytte 2-for-1-tilbuddet, samt oplyse følgende oplysninger om den person, du ønsker at tage med:
Fornavn og efternavn
Adresse og bopælskommune
Fødselsdato
Telefonnummer
Hvis disse oplysninger udfyldes ved tilmelding, reserverer vi automatisk pladsen til din nr. 2.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer begge velkommen i Det Folkelige Kunstakademi!
OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær. Det kreative lokale ligger på 2. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere