
FOF Aalborg
En uge med fordybelse, eksperimenter og kreativ udvikling hos FOF Aalborg.
Dette kursus er en intensiv uge, hvor vi kombinerer mixed media og idegenerering med fokus på dit personlige udtryk. Du får mulighed for at arbejde i dybden med dine egne idéer og udvikle visuelle referencer gennem guidede øvelser, der styrker din kreative proces.
Vi arbejder undersøgende med forskellige materialer og teknikker, hvor du løbende får sparring og inspiration. Kurset er for dig, der ønsker et kreativt kursus i Aalborg med tid til fordybelse og udvikling af dit eget kunstneriske udtryk.
Mixed media er en arbejdsform, hvor flere materialer og teknikker kombineres i ét værk. På kurset arbejder vi blandt andet med maling, oliepasteller, stof og udklip fra magasiner, som opbygges i lag og skaber nye visuelle udtryk. Det giver frihed til at eksperimentere og finde spændende kontraster og sammenhænge.
Som en del af forløbet tager vi en dag ud af huset til Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, hvor vi henter inspiration fra kunst og omgivelser. Indtrykkene bringer vi med tilbage i vores egne kreative processer.
Undervisningen varetages af to undervisere med forskellige styrker. Naja har baggrund i tegning, mens Mille arbejder med akrylmaling. Begge har erfaring med mixed media og bringer viden fra flere kunstneriske praksisser ind i undervisningen.
Kursus prisen er inklusiv materialer og indgang til Kunsten.
Da alle projekter er forskellige, vil underviseren løbende vurdere, om der kan forekomme en merpris for materialer.
OBS: Gælder kun for kurser med “2for1” i titlen.
I anledning af åbningen af Det Folkelige Kunstakademi på Boulevarden i Aalborg C tilbyder vi et eksklusivt 2-for-1-tilbud på udvalgte kurser.
Det betyder, at du kan tage en ven, et familiemedlem, en makker – eller en anden, du har lyst til – med på kurset uden ekstra kursuspris.
(OBS: Materialer betales pr. person og afregnes ved første mødegang.)
Sådan fungerer det i praksis
Når du tilmelder dig kurset via vores hjemmeside, skal du i kommentarfeltet skrive, at du ønsker at benytte 2-for-1-tilbuddet, samt oplyse følgende oplysninger om den person, du ønsker at tage med:
Fornavn og efternavn
Adresse og bopælskommune
Fødselsdato
Telefonnummer
Hvis disse oplysninger udfyldes ved tilmelding, reserverer vi automatisk pladsen til din nr. 2.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer begge velkommen i Det Folkelige Kunstakademi!
OBS: Boulevarden 32B er desværre ikke fuldt handicapvenlig. Toilettet ligger på 1. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær. Det kreative lokale ligger på 2. sal og er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere